TheatermuseetVedChristiansborg

hvis Skønhed Bournonville nylig havde skildret i „Napoli ,

og hvor Thorvaldsen skabte sin Verdensberømmelse. Den

hvide Mester sad ofte selv i P a rk e tte t, og gik han efter Fo re

stillingen op b land t Sangerne, ma a tte han tro, at han befand t

sig i sit andet Fædreland. Alle pludrede Italiensk. Da han

var død, sang de efter hans Kiste, da den førtes fra Char-

lottenborg til Frue Kirke. Virkningsfulde Slag mod Manien

rettedes ikke gennem officielle Skrivelser eller kritiske An

greb af J. L. Heiberg, der gaar igen i F ruens Memoirer, men

ved a t paakalde det danske Lune. Paa Nationalscenen p a

rodierede F ru Heiberg v ittig t Italienerne i Lystspillet „Romeo

e G iu lie tta “, mens Syngemester Henrik Rung paa Ho fthe a

tre t lod de danske Operasangere udføre „Le nozze di Figaro

paa Italiensk (Maj 1842). Ved denne Lejlighed skab te Peter

Schram sin mageløse Don Bartholo, som i de følgende ha lv

tredsindstyve Aar blev et af den danske Scenes Mesterværker.

Christian den O ttende lod dog ikke Italienerne indvie T h e

atre t i dets nye Skikkelse, men beordrede en dansk F estaften

med „Erasmus M o n ta n u s “ og Prolog af J. L. Heiberg paa P ro

g rammet. Billetterne uddeltes gratis fra Hofmarskallatet. Da

Wallichs Fo rtæppe var hævet, tra a d te F ru Heiberg frem og

sagde sin Gemals Vers:

„ H v o r o fte lød i disse Sale

de v elsk e T o n e r, d e n d a n s k e T ale

h e r som e t E k k o f ra g a m m e l T id .

H v a d s a a ’ m a n h e r for b ro g e d e F e s t e r

h v ilk e n G lim m e r og h v ilk e G æ s te r,

og h v ilk e n S um a f s p r u d le n d e V id 1“

Og saa indviede da F ru Heiberg Thea tre t

„til F r e m ti d s B eilen om M u s e r s K r a n d s . “

H in 1. November 1842 anede hun ikke, at denne „Bejlen“

skulde komme til at saare hende dyb t og ramme hendes Mand