37 / 99
Gange i det Nye. „Fædrelandet" mente dog, at der burde skaffes
bedre Adgang fra Buegangene end de gamle Vindeltrapper,
thi „dersom der udbrød Ild, var Tilskuerne ikke uden Fare".
Det var ikke til den danske Scenekunsts Fremme, at Chri
stian den O ttende ydede de c. 19.000 Rdlr., som Ombygnin
gen kostede. Hensigten var at skaffe den italienske Opera,
der begyndte sin gloriøse Virksomhed paa Vesterbros Theater,
et smagfuldt Lokale. Unde rstø ttet a f Kongen og beundret af
det gode Selskab fordrejede T ruppen i de følgende Aar Kjø-
benhavnernes Hoveder med Værker af Tidens Modekompo
nister Bellini og Donizetti, hvis „Regimentets Da tte r" forud
kendtes fra Opførelsen paa Kongens Ny to rv , medens den
unge Verdis Toner var nye og aktuelle. Den Popularitet,
som ikke timedes Christian den Syvendes Italienere, opnaaede
Christian den Ottendes Kammersangere i meget høj Grad.
Alle kappedes om at vise dem Opmærksomhed; Tenoren
Pietro Rossi, som Marstrand malede, kunde ikke gaa i Fred
paa Gaden for enthusiastiske Tilbederinder; hans Stemme
interesserede ogsaa H. C. Andersen, fordi der „bævede en
Smerte igennem hans Sang". Byens fornemme Damer s tu
derede Italiensk og aflagde Visit hos Truppens P rimadonna
Signora Forconi, hvis nydelige Portræ t af E. Bærentzen nu
hænger i Museet. Det ny ttede ikke, at Direktionen paa Kon
gens Ny to rv advarede Ministeriet mod at stø tte Mængdens
Tilbøjelighed „saavel for det Nye og Fremmede, som for det,
der har sin Interesse i en stærk udvortes Effekt", og det hjalp
heller ikke, at den erklærede, at Italienerne „svækkede Pub li
kums Interesse for højere dramatiske Kunstp ræstationer og
formindskede Søgningen til Det kgl.Theaters Forestillinger".
Selv et nationalt sindet Blad som „Fædrelandet" støttede
Italienerne. I Offentlighedens Bevidsthed var de fremmede
Sangere Rep ræsentan ter for Kunstens solrige Vidunderland,
35