40 / 99
som Thea terd irek tø r. Th i da den urimelige Italiener-Man i
omsider var stilnet af —den døde gradvis ud i Løbet af en
halv Snes Aar - kom Ho ftheatrets sidste Glansperiode, den
vigtigste af dem alle i kunstnerisk Fo rs tand : Frederik Høedts
og Michael Wiehes Opposition mod det Heiberg ske S tyre af
Nationalscenen. Fo rinden havde S tudenterkomedien „Gen
boerne« haft Premiere den 20. Feb ru a r 1844 med K ristian
Man tzius som L ø jtn a n t v .Budd inge ; P laka ten fra hin Aften
og Hostrups egenhændige Manu sk rip t til Slutningssangen
findes nu i Museet paa den beskedne Pult, ved hvilken D ig te
ren skrev sin udødeligeKomedie. Da den S tuden t, som agerede
Klint, kom ind, modtoges han af et voldsomt Bombardement
af Kaalhoveder, Gulerødder, Spinat og andre Grøntsager, saa
at Scenen først m a a tte fe;es, inden Spillet kunde fortsættes.
Det va r S tudenter-T ilskuernes Bidrag til Aftenens Morskab
—en Parodi paa Buketkastningen til de „søde« Italienere.
Jublen over „Genboerne« var stor, og til sidst m a a tte H o
strup frem i Vinterfrakke for at takke. H a n anede ikke selv,
hvilket udødeligt Lystspil, han her i Leg havde skabt. For
ham var „Genboerne« kun et øjeblikkeligt „Lunefoster , hvis
Saga var forbi, naar Rampelyset var slukket. Men Skæbnen
vilde noget andet. Selv skulde han opleve S tykke ts 150. Op
førelse paa det kgl. Theater, hvor det nu er spillet over 350
Gange. I 1846 havde „En Spurv i Tranedans« Premiere paa
Hoftheatret, ligeledes fremført af S tuden ter. Som Efterkome-
die gaves „Intrigerne«, og det var ved den Lejlighed, a t en
af Nationalscenens Direktører, Jonas Collin, fattede I n t e r
esse for Hostrups Talen t og sørgede for, at hans Komedier
blev indført paa Holbergs Skueplads.
Ved en senere Studenterforestilling i Maj 1852, da Chr.
R ichardts Vaudeville „Deklarationen« gaves første Gang, var
den 24-aarige S tuden t Hen rik Ibsen til Stede. Frederik den
38