TheatermuseetVedChristiansborg

Syvende sad trind og huldsalig i Kongelogen ved Scenen, og

efter Afsyngelsen af C. Plougs Sang „Velkommen, Kong F re

derik til Ungdommens Fest, velkommen imellem S tuden ter!

talte Kongen til de unge Akademikere, hvis Gæst han første

Gang var. Lykkeligvis havde Frederik Folkekær hin Aften

et af sine heldige Øjeblikke, hvor en sjælden Blanding af

kongelig Værdighed og folkelig Jævnhed prægede hans Ord

og Frem træden . De t kraftige In d tryk , Flenrik Ibsen modtog

af hans svage Personlighed, kan spores i D igtet „Frederik

den Syvendes M ind e“, som han ved Krigens Udb rud efter

Kongens Død skrev til de norske S tuden ter:

„ G a a r B lo d v æ rk fre m a f tv i s t e n

v e d d en jy d s k e grin d ,

re js e r F r e d r i k sig a f k iste n ,

k lø v e r n a t t e n s v in d ,

su s e r frem , som O ssian s h e lte ,

sv in g e n d e sit sv æ rd f r a b e lte :

„ F r e m a d , b ø rn , til k a m p for æ ren -

F r e d r i k er i h æ r e n l “ “

—Motiverne til Frederik Fløedts og M.ichael W lehes Brud

med Nationalscenen er ofte be re tte t og skal ikke gentages

her. Nok er det, at en fremragende Intelligens og et scenisk

Geni vovede deres Stilling, da de ikke kunde realisere deres

kunstneriske Ideer, som D irektø r Heiberg nægtede at give

Plads paa det kgl. Theater. Tilfældet vilde, at de - eller r e t

tere deres nye D irek tø r H. W. Lange —havde en Besky tter i

Grevinde Danner, ikke ju s t fordi hun delte deres Kunstsyn,

men fordi hun i Ho fthe a tre t vilde faa sin egen Skueplads,

hvor hun - modsat Forholdene i S ta ts th e a tre t - lettere kunde

blive hilst som Majestætens Gemalinde og holde den øvrige

kgl. Familie borte. Desuden afskyede hun F ru Heiberg og

beundrede Wiehe; hun købte endog to Eksemplarer af Walter