30 / 99
ledes Thomas Overskou urolig frem og tilbage paa den øde
Scene og ventede In s tru k tø r F rydendah l, som skulde hjælpe
ham til det dengang vanskelige Spring fra Snedkerlærhng td
Theaterelev. Den Tragedie, han nylig havde skrevet, medens
han trak Rullen for sin Moder, opbevares nu i hans Mon tre
paa Museet. E n anden gemmer et Program fra Balletten
„Armida“, hvo rpaa N a vn e t Andersen staar udfor „En Trold .
De t er et rørende Minde fra de Ydmygelsens Aar, vor be
rømte Even ty rd ig te r gennemstred heroppe som fattig Dreng.
Sanger kunde han ikke blive, Danser endnu mindre, og da
han prøvede for In s tru k tø r Lmdgreen, klappede han ham
paa K inden og sagde: „Følelse har Del Men det er ikke
Skuespiller, De skal være. Vorherre veed, hvad det e r l “ Men
alle disse Skuffelser var Stadier i hans Udvikling til Digter.
Smertelige var Slagene i Øjeblikket, men siden forstod han,
a t de betød „Trin opad til det Bed re“. Den gamle slidte
T rappe til Scenen symboliserer endnu dette „opad“. De t var
ikke mærkeligt, a t Ho fthe a tre t spillede ind i hans første Bog
fra 1829 „Fodrejse fra Holmens Canal til Ø stpyn ten af Ama
ger". I Fan tasien flyttede han Læserne tre Hund rede Aar
frem i Tiden til Anno 2129. S talddørene i Buegangene var
blevet til elegante Fløjdøre, og oppe i Thea tre t viste Calei-
doskopen „alleTheatereffekter fra det n ittende Aarhund rede .
Paa en Maade forudsaa H. C. Andersen altsaa Theatermuseet.
En ejendommelig Fest fand t Sted paa Ho fthe a tre t i Marts
1816, da Balletmester Galeotti fejrede sin 83-aarige Fødsels
dag. Hans Elever vilde hædre ham og havde derfor, uden at
han selv vidste det, ladet ham male af Po rtræ tkunstne ren
Viertel. Billedet lignede udmærket - en gammel Kopi af det
hænger nu i M^useet —men Synet virkede dyb t nedstemmende
paa den gamle Mand , fordi han nærede den Overtro, at et
Maleri vilde betyde hans snarlige Endeligt. Festens Glæde
28