123 / 202
112
Elersianer Bernhard Schnabels Elever, og det er rimeligvis
hos denne sin Lærer, at Rottbøll har erhvervet sig den
store Færdighed i Latinen, han senere viste sig at være
i Besiddelse af.
1748 fik han Valkendorfs Collegium,
men ombyttede dette med Elers 1751.
I Begyndelsen
lagde han sig efter Theologien og tog theologisk Attestats
1652, men kastede sig derpaa over Medicinen og for
svarede i dette Fag flere Disputatser paa Collegiet: 1752
De motus muscularis causis præsertim occassionalibus,
1753 Trifolium observationum medicarum, 1754 De morbis
deuteropathicis seu sympathicis og samme Aar Suc-
cincta balneorum historia. Endelig endnu imens han
boede paa Collegiet, forsvarede han sin for den medi
cinske Doctorgrad skrevne Afhandling De theoria bal
neorum.
Forsvaret skete den 20. Marts 1755 under
Chr. Lodberg Friis som Præses, og efter endt Handling
kunde Rottbøll gaa hjem til Collegiet og lade sin Doctorhat
beundre. Den Uforfærdethed, hvormed han 1751 angreb
Tyskeren Øder under en latinsk Disputats paa Univer
sitetet i Overværelse af Hovedstadens fornemste og lær
deste Mænd, er oven for omtalt. Skjønt Disputatsen fik
et uheldigt Udfald for Øder, der ikke nær kunde klare
sig mod Rottbøll i Færdighed i Latinen, blev han dog
Prof. i Botanik ved Universitetet, og Rottbøll saaledes
foreløbig berøvet Udsigten.
1754 var Rottbøll bleven
ansat som Læge ved Waisenhuset.
1756 forlod han
Collegiet og blev samme Aar Professor designatus i
Medicinen, hvorpaa han rejste til Sverrig for at høre
Linné. Aaret. efter begav han sig ud paa en længere Uden
landsrejse til Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og
Italien og kom hjem 1761. 1776 blev han endelig or
dentlig Prof. i Medicinen ved Universitetet og var som