1 1 6
vedkommende ikke sine Sager i Orden til det nævnte
Klokkeslet, gjaldt det 2 Skilling til en fælles Kasse,
hvoraf kjøbtes The og Lys. Fleischer var i Reglen i
sin Uge tidlig paa Færde og stod og fyldte sin Thekjedel
med Vand, naar Vægteren raabte 4, noget han siden
paa sine gamle Dage mindedes med Fornøjelse. I Maj
1752 blev Pladsen som Hører i Roskilde Skoles nederste
Lectie ledig, og Fleischer fik denne Stilling med 130 Rd.
i aarlig Løn.
Han dyrkede nu de levende Sprog og
Kirkehistorien, af hvilket sidste Frugten blev Pavedømmets
Historie i 3 Rind. Kjed af Skoleslaveriet søgte han over
100 Præstekald baade i Danmark og Norge, endog af de
allermindste, men opnaaede desuagtet intet. Han slog
sig da paa Landvæsenet og arbejdede selv som en al
mindelig Daglejer paa sin Jordlod i Roskilde. Samtidig
saa han ogsaa Lejlighed til at lægge sig efter Juraen
og tilkjøbte sig 1764 Embedet som Regimentskvarter
mester ved det sjællandske Dragonregiment i Næstved.
Han kom herved i Forbindelse med General Eickstedt og
blev en af Guldbergs Mænd, hvorfor der ogsaa kom mere
Gang i hans Forfremmelse efter Struensees Fald 1772.
1774 blev han Inspectør over Jægerspris og 1781 Amtmand
over Korsør og Antvorskov Amter og blev samtidig gjort
til Conferentsraad. Men 1785, Aaret efter Guldbergs Fald,
fik han pludselig sin Afsked, dog med Ribeholdelse af sin
fulde Gage. Døde i Slagelse 1804. Som landøkonomisk
og naturhistorisk Forfatter af ikke ringe Retydning *).
J a c o b J o h a n Lund , theol., Insp. (Nvbr. 1752—
n /3 1757), er født 2. Marts 1725 i Sønder Jernløse, hvor
Faderen Peter Jacobsen L. var Spr. Han deponerede
D Esaias Fleischers Liv og Levnets Beskrivelse af ham selv
1785. E. Holm i Bricka V.




