129 / 202
118
snarest muligt at tage Attestats, hvilket ogsaa skete 1753.
Han kastede sig derpaa over Philosophien, navnlig den
Leibnitz-Wolfiske; dog følte han sig ogsaa tiltalt af
Spinoza, mod hvem Peter Holm imidlertid advarede
ham.
Det første Aar holdt han paa Collegiet kun en
Declamation De necessitate theologiæ polemicæ, men
det følgende Aar 1754 udgav han en Disputats De gene-
ralioribus theologiæ polemicæ mediis, og fremdeles 1755
De possibilitate miraculorum og 1756 De scientia divina
contra Poiretum.
1756 fik han Elers’ Rejsestipendium
og drog til Gøttingen, hvor han forblev i 3 Aar og navnlig
hørte Michaelis.
Senere drog han til Leipzig og hørte
Ernesti. Digteren Gellert følte han sig særlig tiltrukken
af, og herved vaktes hans Interesse for de skjønne Vi
denskaber. 1760 kom han hjem og blev to Aar efter
ansat ved Pædagogiet i Altona, hvor han ikke kunde
forliges med Basedow, som var bleven fjernet fra Sorø
og anbragt her. 1766 blev han Conrector ved Helsingørs
Skole og 1771 Rector smstds. 1780 blev han endelig
Prof. eloqventiæ ved Univ. og døde som saadan 1804J).
H an s P o n t o p p id a n , theol. (April 1755—u /8 1758),
født 10. Okt. 1730 i Thorkildstrup paa Falster, hvor Fa
deren Christian P. var Spr. 1746 deponerede han fra
Aarhus, hvorhen Faderen var forflyttet som Spr. til Frue
Kirke, og tog theol. Attestats 1748. Paa Collegiet føl
gende Disputatser: 1755 De dicto Paulino Philip. 1,23,
1756 De Manna Israelitarum, 1757 De ineffabilitate bea-
titudinis coelestis og 1758 De autore epistolæ ad Hebræos.
Efter forskjellige Ansættelser blev han Sognepræst til
Frederiksberg og Hvidovre 1785, 1787 til Idestrup paa
l) Lahde og Nyerups Portraitsm l. III. Jantzen i Bricka I. Bii-
sching Nachrichten for 1756 p. 444—49.