114
født 1731 i Egebjerg Sogn paa Sjælland. Faderen Niels
Christian B. var Forvalter over de kongelige Godser i
Ods Herred. Han deponerede 1747 fra Frederiksborg
Skole og tog 1750 theologisk Attestats, men kastede sig
derpaa over det juridiske Studium. 1750 disputerede
han pro Beneficio Regio over Emnet De justo bello et
publico, og da han 1751 havde faaet Elers’ Collegium,
udgav han to Disputatser over det samme Emne 1752—53:
desuden 1754 De cautelis contractuum jure Danico, og
endelig 1755 Qvæstiones juridicæ. Først 1758 tog han
juridisk Examen og blev samme Aar Højesteretsadvocat,
1763 Kammeradvocat.
1777 blev han optaget i Adel
standen og 1780 Assessor i Cancellicollegiet og extra-
ordinær Asessor i Højesteret, 1783 Conferentsraad, 1784
Generalprocurør, 1788 Justitiarius i Hof- og Stadsretten.
Han døde 1789. Han var med til at virke for Bonde
standens Frigjørelse *).
E s a ia s F l e i s c h e r , philol. (22/ i
2
1751—Maj 1752),
er født 19. Febr. 1732 i Egeslevmagle, hvor Faderen
var Sognepræst. 11 Aar gammel kom han i Roskilde
Skoles 3die Lectie, hvor han fik »idelige Hug«, men
desuagtet arbejdede med den Jernflid, som fulgte ham
hele Livet. Hans Rektor Bernhard Schnabel, som »næsten
var ulignelig«, gav ham ved Afgangen til Universitetet et
udmærket Vidnesbyrd. Ved Depositsen opgav Fleischer
ikke saa lidt ud over det krævede Pensum, saaledes hele
Matthæi Evangelium paa Syrisk, hvilket Sprog Prof.
Munthe, som examinerede under J. C. Kalis Sygdom,
dog ikke forstod, hvorfor han meget ærligt i Examens-
protokollen skrev: scribo, sed non intelligo. Fleischer
') Kringelbach i Bricka I. Busching Nachrichten for 1756 p.
444 49. Worm og Nyerup.




