72 / 205
K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840
6 9
Ogsaa C h ristian V III’s Optegnelser bæ rer Vidne om, a t
h an delte »den friere Anskuelse i Communalvæsenet«.1)
21. December s. A. kom den københavnske Anordning
til afslu ttend e Behand ling i Geheimestatsraadet. Ud fra
sit m oderat-liberale G rundsyn ud talte Kongen sig da paa
en Række væsentlige P u n k te r fo r a t imødekomme Pro-
vinsialstændernes Ønsker, saaledes hl. a. form entlig
med H ensyn til Hovedspørgsm aalene om Magistratens
Samm ensæ tning og Valgene til Borgerrepræ sentationen .2)
Ifølge Kongens Optegnelser førtes den livligste Debat
dog ikke herom , m en om Bo rgerraadets Ret til selv at u d
pege sine R ep ræ sen tan ter i de særlige Komm issioner og
D irektioner, en Myndighed, som Kongen, understø ttet af
S tatsraadets F lertal, d erib land t Stemann, beredvilligt
ind rømm ede.3)
E fter a t C h ristian VIII i det Geheime S ta tsraad havde
tru ffe t Afgørelse om de brændende Spørgsmaal, anm o
dede h a n iV. S. Ørsted, til hvem h a n næ rede en ubegrænset
T illid,4) om dels at indkoncipere de vedtagne Æ nd ring er i
Udkastet, dels at affa tte en hø jtidelig »Intimation« til
4)
Christian VIIFs »Optegnelser over det passerede og Regjerings-
forhandlinger fra 2. Decbr. 1839 til 15. Juli 1840«, Kongehusets
Arkiv, R. A., cit. efter Hans Jensen II, S. 220. Ifølge samme For
fatters Opgivelse (N. 1) fandt det afgørende Statsraad Sted
23/12
1839, hvorimod Register over Statsraadssagerne for 1839 under D.
K. Nr. 309 anfører 21/i
2
- En Kritik af disse Dateringer tillader Plad
sen ikke.
2) Da Kongehusets Arkiv under de bestaaende Krigsforhold mid
lertidigt er deponeret i et utilgængeligt Lokale »etsteds i Nordsjæl
land«, kan et endeligt Revis herfor ikke føres; men i det følgende
haaber Forfatteren at have præsteret fuldgyldige Indicier for Rig
tigheden af sin Opfattelse. Sml. nedf. S. 94—95 og 125—26.
3) Jfr. Hans Jensen, II, S. 219—20, og nedf. S. 155.
4) Dette anerkender »Fædrelandet« med Glæde 10/i
2
1839 (S. 95
—96).