67 / 205
64
Flemm ing D ahl
med P. C. S tem ann s G rund syn p a a de raadg ivende Pro-
vinsialstænders M ag tfu ld ko nn nenh ed1) — ikke a t kunn e
sidde de p rincipielle K rav overhørigt, som Folkets k a a rn e
Mænd havde frem sa t m ed næ sten Enstemm ighed . Om
vendt fa n d t visse an d re Fo rslag T ilho ld hos M inori
teten.
Det lykkedes d erfo r ikke a t støbe Kancelliets re su
m erende og endelige Fo restilling af 31. Maj 1839 i een
fast, en sa rtet Fo rm . Tvæ rtim od om fattede den
fo r
ud en 187 Fo lio spalter T ek st — to forskellige U dkast til
Anordning, eet, der fo ru d sa tte Ind fø relsen a f m iddelb are
Valg, og eet, som gennem førte um iddelbare. Sam tidig
indstillede Kollegiet til Kongen, a t eet af disse Udkast
m aatte »em anere som Kommunallov fo r S taden Kjøben-
havn« .2)
Om F red e rik VFs S tilling til de be tydn ingsfu ld e P ro
blem er, D an ske Kancellis a fslu ttend e Fo restilling frem -
lagde eller op ru llede paany , vides in tet sikkert. I sin Nyt-
a a rsa rtik e l a f 2. J a n u a r 1840 fo rm oder »Fædrelandet« —
eller an se r det i hv e rt F a ld fo r hen sig tsmæ ssigt a t udtale,
— a t den afdøde Konge h elt og fu ld t vilde have b ifaldet
P rov in sialstæ ndernes K rav.3) Denne Antagelse m a a dog
betrag tes som lidet sandsynlig. T h i der k a n næ ppe være
synderlig Tvivl om, a t den gam le Konge a lt i a lt vilde
have tiltra a d t de S tan dpu nk ter, som repræ senteredes af
Kancelliets P lu ra lite t — m en som ganske visst ogsaa for
en sto r Del fa ld t samm en m ed Roskilde S tænders.
P a a den and en Side tø r det ikke pu re benægtes, at
Kongen dog muligvis — tryg i K raft af den enestaaende
Autoritet, som to M enneskealdres Regering havde fo r
lenet h am m ed — endog
mo d
S tænderflertallets Ønske
1 ) Jfr. ovf. S. 15—16.
2) D. K. II Dept.s Res.-Prot. 1839, Nr. 120 a; Koncept i »Bilag«.
3) »Fædrelandet« 2/i 1840, Sp. 11. Sml. nedf. S. 193 ff.