62
Flemm ing D ahl
I sit H jæ rte var A lgreen-Ussing, a t dømm e e fter fo rtro lige
Breve til H u stru en i disse A ar,1) k u n i and en L inie in te r
esseret i komm unalpo litisk e R efo rm er; m en h a n s vo ld
somme —- og sejrrige — Angreb p a a Regeringen netop i
den københavn sk e K ommunalsag in db rag te h am 1839
som Hædersgave fra Hovedstadens Borgere en Guldpokal,
som m a n senere, da h a n blev de Konservatives Mand, lod
h am hø re meget ilde for.
E n d n u va r T iden dog ikke løbet f ra Politikere som
David og Algreen-Ussing, og som næ vn t tilføjede denne
ogsaa p a a dette F elt Regeringen — rig tignok isæ r K an
celliets M ind retal — en Række Nederlag. U nder stadig
Henvisning til den p rø jsiske »S tådteordnung« og det b e
slægtede Fo rslag til en slesvig-holstensk Købstadlov —
»det idelig af S tænderne p a ab e ra a b te U dkast fo r Hertug-
dømm e[r]ne, der ellers er d an n e t efter det P reu ssiske
Mønster«, som Ø rsted m ed b itte r Iron i bem æ rk e r2) —
opnaaede Ussing S tæ nderfo rsam ling ens fulde T ilslu tn ing
til sin rad ik a le Om form n ing a f R egeringsudkastet.
I denne Fo rb indelse .b ø r det dog ikke overses, a t P ro-
vinsialstændernes Optagelse af de 32 Mænds Census- og
Valgordningsforslag, sto rt set, va r i Overensstemm else
med Synsm aader, som havde stæ rk t T ilhold inden fo r
F le rta lle t i D anske Kancelli, og a t b aad e disse og and re
Æ nd ring sfo rslag havde i hv ert F a ld delvis H jemm el i det
op rindelige R eg eringsudkast.3)
x) Under Stændermøderne i Roskilde 1835—46 sendte Algreen-
Ussing sin Hustru Ottine Frederikke, f. Suenson, ca. 50 Breve (R.
A.; sml. ovf. S. 33). I hele denne Brevveksling, hvori der ganske
visst savnes Breve fra 1838, ses ingen af de tre Kommunallove om
talt; derimod fremgaar det af Brevene, at »Trykkefrihedssagen« »lig
ger mig næsten endnu mere paa Hjerte end Finantssagen« (Brev
»Torsdag Aften« ca. 1835).
2) C. T. 1840, S. 59.
3) Herom nærmere nedf. S. 98 ff.




