![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0129.jpg)
frihandelsvenlige Principper. Toldforordningen mødte forøvrigt adskillig Modstand i
Grosserersocietetet. Bag begge disse Forordninger stod Ernst Schimmelmann, ligesom
hans humane Tænkemaade viste sig i Forordningen af 1792 om Negerhandelens Ophæ
velse; det skulde herved forbydes at indføre Slaver i de danske Kolonier i Vestindien fra
1803. Schimmelmann var selv Plan tageejer og saa’ saaledes bort fra personlige Interesser.
Danmark blev det første Land, som forbød Import af Negere.
Igennem Aarhundredets anden Halvdel, hvor Danmarks Udenrigspolitik havde væ ret
smidigt ledet, først af J. H. E. Bernstorff, senere af hans Nevø A. P. Bernstorff, havde det
stadig væ ret i K raft af Landets Neu tralitet under de store in ternationale Forviklinger, at
Danmarks Handel havde blomstret. Det havde givet Risiko og Tab gennem Beslaglæggel
ser og Kaperier, men ligefuldt m aatte Storhandelens Mænd have faaet Grund til at be
trag te en Storkrig som en Chance, der for enhver Pris skulde udnyttes. I saadanne Perio
der kunde Handelen ikke blot dække Landets Behov, men ogsaa forsyne Europa med Va
rer, som de krigsførende Landes Handelsfiaader var forhindrede i at skaffe. Rigdommene
strømmede til København. En sidste vældig Blomstring begyndte 1792 og varede ved med
korte Afbrydelser til 1807. I 1793 begyndte den langvarige Krig mellem det revolutionære
Frankrig og det meste af det øvrige Europa med England som Frankrigs Hovedmodstan
der. Baade den danske Vestindiehandel og Ostindiehandel fik øget Betydning, ikke mindst
den partiku læ re Ostindiehandel, efter at Holland i 1795 var inddraget i Krigen og maatte
forsyne sine Kolonier ved Hjælp af fremmede Skibe. Risikoen ved denne Søfart i Krigs
tid satte Assurancepræm ierne kolossalt i Vejret. De kunde naa helt op paa 60 pCt., hvorfor
mange Rederier tog Chancen ved at sende Skibene ad lange Ru ter uden om de Farvande,
hvor Kaperierne var værst. Det kgl. oktroyerede Assurancekompagni laa i frug tbar Kon
kurrence med private Foretagender. En stor Rolle spillede saaledes Niels Rybergs private
Assurancekontor. Saa tidligt som i 1764 havde han overtaget en Forsikring i Fællesskab
med fire andre, en Virksomhed, der senere udviklede sig til det endnu bestaaende
»De
private Assurandører«.
Til Værn mod Kaperier og til Beskyttelse mod Englændernes nær-
gaaende Visitation for Kontrabandevarer sluttede Danmark 1794 Neutralitetsforbund med
Sverige.
1796 maatte de engelske Eskadrer forlade Middelhavet, og det blev for en Tid de fran
ske Kapere, der truede Søhandelen, mens England tildels blev interesseret i den neu trale
Handel. Den danske Regering gik derfor i 1798 over til Konvoj systemet, men efter Nelsons
Sejr over den franske Flaade ved Abukir samme Aar begrænsedes de franske Kaperier, og
Konvojeringen m aatte derefter opfattes som re tte t mod England. Det kom til et P a r væb-