128 / 296
by tte t i Asiatisk Kompagi var glimrende; i Perioden 1792—1807 var det gennemsnitlig
8
V
2
pCt. aarlig, og i 1782 endda helt oppe paa 30 pCt.
TIDEN EFTER 1784. Efter Krigens Højkon junk tur kom der a tte r Vanskeligheder. Sam
tidig skete der en Ændring i Landets Styreform, som ogsaa kom til at præge Forretn ings
livet. Høegh-Guldberg styrtedes i 1784, og nye Mænd kom til. Blandt disse maa for Handels
livets Vedkommende nævnes
Heinrich Ernst Schimmelmann,
der blev Finans- og Kommer-
ceminister. Med ham blev nye Tanker og Principper virkeliggjorte i dansk Forretningsliv,
idet Regeringen mere og mere opgav den vidtdrevne Statsstøtte, navnlig til u ren tab le Indu
striforetagender. Det er omtalt, hvilke Vanskeligheder dette bragte f. Eks. den kongelige
Porcelainsfabrik. Det var
Fysiokratismen,
der afløste Merkantilismen. En Stats Velstand
kunde ikke baseres paa et blot Pengeoverskud, den afhang ogsaa af, hvilke Værdier Landet
selv kunde skabe. For Danmarks Vedkommende samledes Interessen derfor om Landbrugets
Ophjælpning. Stavnsbaandets Løsning 1788 va r et Udslag af samme Bestræbelser.
Ernst Schimmelmanns vigtigste Opgave blev at sanerei Landets Pengevæsen, hvilket
dog ikke lykkedes ham fuldtud. Kurantbanken, der stadig var fritaget for Indløsningspligt,
havde under Krigen ladet Seddelpressen arbejde, og i Aarene efter Krigen var disse Sed
ler begyndt at falde under pari. I sin Finansplan af 1785 foreslog Schimmelmann derfor
Afbetaling af Statsgælden (24 Mill. Rdlr.) i Løbet af 30 Aar og Indløsning af Sedlerne (15
Mill.). Savnet af en officiel Kursnotering føltes im idlertid som en betydelig Gene. Alle
rede 1783 havde Kommercekollegiet henstillet til Grossererne at tage denne Sag op, men
den i 1742 stiftede
Grosserer-Sammenslutning
var stadig saa lidet effektiv, at det in tet var
blevet til. Først efter gentagne Opfordringer fra Kollegiets Side traad te Grossererne sam
men, valgte et Kursnoteringsudvalg og stiftede 1. Marts 1790 en »Groshandlernes nøjere
Forening«, hvoraf straks 39 af de mest ansete Huse blev Medlemmer. Denne Sammen
slutning fik en fastere Organisation og Forretningsgang end Tilfældet før havde været.
Gennem dens Virksomhed som Raadgiver for Staten fik Mænd som
Andreas Buntzen,
Niels Brock
og Agent
Erich Erichsen
Indflydelse paa Landets Handelspolitik. Denne Or
ganisation blev Forløber for den i 1817 oprettede »Grosserersocietetets Komité«.
Før der saaledes kunde tages fat paa Hovedproblemet, Pengenes Stabilisering, var der
gaaet en Aarrække, og Schimmelmanns
Frihandelsforordning af 1788
havde skabt Begyn
delsen til den nye Kurs i Handelslivet. Det er nævnt, at Frihandelsforordningen medførte, at
Korn kunde indføres til Sydnorge fra andre Lande end Danmark.
I 1791 kom de nye Principper for Seddeludstedelse. En dansk-norsk
Speciebank
oprette
des som privat Aktiebank med Ret til at udstede Sedler, men normalt med Indløsningspligt,