124 / 296
Hans Synspunkter var vel i Hovedsagen merkantilistiske, men han var en bestemt Mod
stander af at favorisere København paa Bekostning af Rigets øvrige Dele. Han ophævede
derfor det i 1737 stiftede »Almindelige Magasin«, der jo havde cen traliseret Raastofimpor-
ten i København. Ligeledes standsede han de temmelig vidt fremskredne P laner om at gøre
Hovedstaden til Stabelplads navnlig for Østersølandenes Produkter. Man havde tænk t sig
dette gennemført ved at ind rette en
Frihavn,
finansieret af Statskassen, med lav Pakhus-,
leje og Fritagelse for Havnepenge, Lastepenge og Øresundstold for fremmede Skibe, der
ønskede at oplagre Varer. Værst blev Struenseetiden for den danske Manufaktur, som hid
til for en stor Del kun havde kunnet holdes i Gang ved fuldstændigt Importforbud mod
udenlandske Varer. Struensee gav nu Tilladelse til Indførelse af Industriva rer fra Hertug
dømmerne; ganske vist paalagdes der disse Varer en Beskyttelsestold, men da der ikke var
Importforbud mod fremmede Varer til Hertugdømmerne, blev Følgen, at billige udenland
ske Industriproduk ter strømmede ind i Landet.
Det hele fik dog m indre Betydning, da de fleste af Struensees Forordninger a tte r op
hævedes efter hans Fald i Januar 1772.
GULDBERGTIDEN OG DEN NORDAMERIKANSKE FRIHEDSKRIG. I den følgende Pe
riode havde Merkantilismen endnu en Blomstringstid, der navnlig gav sig Udslag i en hen
synsløs Beskyttelse af den indenlandske Industri. Tiden fra 1772—1784 gaar under
Guldbergs
Navn, men Handels- og Finansforholdene præges mest af en Storkøbmand af in ternationalt
Format, den pommersk-fødte
Heinrich Carl Schimmelmann.
Han havde købt Godser i Hol
sten og var kommet i Forbindelse med den danske Stat, som han havde skaffet store Laan
under den russiske Krigstrusel i 1762. Selv var han aktivt interesseret i danske Industrifo re
tagender, drev saaledes et Sukkerraffinaderi i København og Hammermøllen ved Helsingør.
Han blev Skatmester i 1768, var afsat en kort Tid under Struensee, men fik bagefter øget
Indflydelse. 1779 blev han dansk Lensgreve. Han var til sin Død Sjælen i alt, hvad der fore
toges paa det finansielle og kommercielle Omraade. Saaledes blev Kurantbanken, hvis Sedler
stadig var uindløselige, efter adskillige Forhandlinger overtaget af S taten i 1773 og Aktio
næ rerne fik kgl. Obligationer for deres Aktier.
Hoffets mest indflydelsesrige Kredse efter Strusensees Fald, Enkedronning Ju liane Ma
rie og Statsm inister Ove Høegh-Guldberg, var personligt interesserede i Industriforetagen
der, men kun faa af de paabegyndte Virksomheder viste sig levedygtige. En Undtagelse
danner dog
den kgl. Porcelainsfabrik,
der jo endnu bestaar som et blomstrende Foretagen
de. Den blev stiftet 1775 som et kongeligt Interessentskab, i hvilket Hoffet havde Aktiemajo
riteten. Kunstnerisk naaede den snart en smuk Position, men de store Forventninger om