129 / 296
Frue Taarns Brand 1807.
Københavns Bymuseum.
idet der altid skulde være en Sølvbeholdning, som dækkede ca. Halvdelen af Seddelmæng
den. Uheldigt var det, at der netop i Begyndelsen af 1790’erne satte en ny Højkonjunktur
ind med følgende øget Pengebehov baade i Handelen og til de store M ilitærudgifter under
de indviklede udenrigspolitiske Forhold. Kurantbanken havde ikke m istet sin Ret til Sed
deludstedelse, skønt dens Sedler efterhaanden skulde overflødiggøres og inddrages. I de før
ste Aar inddroges vel et stort Antal Kurantbanksedler, men nye blev tryk t i om trent til
svarende Omfang, og da Speciebanken i 1799 laante Staten Halvdelen af sin Sølvbehold
ning, mistede den næsten ganske sin Betydning. Det blev Skyggesiden ved Ernst Schim-
melmanns paa mange Maader fremragende Administration, at det vigtige Pengespørgs-
maal ikke blev løst. Seddeludstedelsen fortsattes og Statsbankerotten 1813 blev den uund-
gaaelige Følge.
Den Frihandelspolitik, som fulgtes fra 1788, gav sig bl. a. Udslag i Tilladelsen til
Kredit
oplag (1793),
der blev af uvurderlig Betydning for Københavns Transithandel, og i
Told
forordningen af 1797,
hvorved Danmark som et af de første Lande praktiserede moderate,
1 2 7