blev sejlet til Hamborg, ført over Land til Lybæk, hvorfra de fordeltes til Østersøhavnene.
Saa godt som hele En Gros-Handelen og en ikke ringe Del af Detailhandelen i Norden var
paa deres Hænder, og i Byerne var deres Købmænd eneraadende; i København var saaledes
Det tyske Kompagni,
der var stiftet i 1382, Købmændenes Sammenslutning. Endelig
havde de Monopol paa Sildehandelen.
At bryde dette Handelsvælde var saaledes Erik af Pommerns Maal; og han havde for
saa vidt Konjunkturerne med sig, for de hollandske »Ommelandsfarere«, der sejlede
rundt om Landet, d. v. s. Skagen, var netop paa denne Tid ved at optræde som ubehage
lige Konkurrenter for Hanseaterne. Især havde Hollænderne en billig og god Vare i Baj
saltet — Salt var jo i gamle Dage en uhyre vigtig Vare, for Størstedelen af Aaret maatte
man leve af Saltmad. Ganske vist var Erik af Pommern ikke stærk nok til at føre sin
Politik sejrrigt igennem; men han fik afstukket den Linie, der under hans Efterfølgere
førte til Løsgørelsen fra Hanseaterne, og den Række Privilegier, han i 1422 gav de dan
ske Købstæder, fik den største Betydning for Landets Fremtid. Ogsaa København fik i
dette Aar Privilegier; deres Hovedformaal var at hjælpe Købmændene mod Hanse
aterne. Da de ikke var økonomisk stærke nok til at magte Storhandelen, søgte Erik at
sikre deres Stilling som Mellemhandlere; Detailhandelen blev forbeholdt dem. Desuden
blev det forbudt Haandværkerne at drive Handel. For yderligere at sikre Købmændenes
Stilling fik disse Eneadgang til at beklæde Borgmesterembederne og til at sidde i Raadet.
Vel sejrede Erik af Pommerns Flaade baade i 1427 og 1428 over Lybækkerne, men da
de forenede sig med hans Modstandere, maatte han i 1439 drage ud af Landet, og Rigs-
raadet valgte nu
Christoffer af Bayern
til Konge.
Nogen større Indsats har Christoffer ikke øvet i sine Landes Historie,han herskede jo
over alle de nordiske Riger; men i Københavns Historie staar hans Navn indskrevet
med Ære. Allerede Erik af Pommern havde med Forkærlighed opholdt sig i Byen, men
først under Christoffer af Bayern kan vi med Rette kalde den
Landets Hovedstad,
selv
om man ikke kan sætte noget bestemt Aar, da denbliver Residensstad.
Tidligere havde Kongerne ikke haft noget fast Opholdssted. De rejste fra By tilBy,
fra Herred til Herred, med hele deres Følge. Overalt skulde de underholdes af Befolk
ningen, og dette var en væsentlig Del af Kongens Indkomst. Men efterhaanden som
Administrationen blev udviklet og mere forgrenet, og Kravene til Hoffet blev større,
maatte denne Tilstand blive utaalelig, og det var derfor ganske naturligt, at Kongerne
med Forkærlighed opholdt sig en væsentlig Del af Aaret paa eet Sted. Og hvilken By
kunde være mere egnet end netop København? Nu ligger Hovedstaden i Landets Ud
kant; men dengang laa den overordentlig centralt. De skaanske Landskaber hørte jo
14