20 / 296
og andre, »som uskelligt leve«, er der ikke. Det bestemmes her bl. a., at Staden »for billig
Betaling« skal have Ret til at beslaglægge Grunde til Gadeanlæg og lignende. I en anden
Parag raf forbydes det »haardelig« at holde nogen Forsam ling uden med Fogdens, Borg
mestrenes og Raadets Viden og Villie. Fo rbryder nogen Hofmand sig herimod, skal han
miste sit Hoved, mens de øvrige Borgere slipper med at betale 20 Mark til Kongen og
20 til Staden. Endvidere indeholder disse Afsnit Bestemmelser, der skal bekæmpe Spille
lidenskaben og Usædeligheden, eller som fastsæ tte r strenge Bødestraffe for Bagere, der
sælger undervægtigt Brød o. lign. Endelig kan nævnes følgende Bestemmelse: »Naar en
Vægter, efter at Kloken er slagen Ni, nogen an træ ffer paa Gaden, da skal han ham
lede til sit Herberg, men har han ikke Herberg, da skal han stille Borgen eller og sættes
i Stadens A rresthus indtil om Morgenen, og han skal da gøre Regnskab for sig, hvorfor
han gik saa sildig paa Gaden«.
Selv om det ikke var noget betydeligt Selvstyre, København fik ved den nye Stadsret,
skabtes der dog altid friere Forhold end under Bisperne. Men »Fogden i Huset«, d. v. s.
Høvedsmanden paa Slottet, var stadig den mægtigste Mand, hvis Vilje i mangt og
meget var Lov for Byen.
Bemærkelsesværdigt er det, at Retten er skrevet paa Dansk — Bispens er paa Latin
— og ogsaa dette maa vel betragtes som re tte t mod Hanseaterne. Da Christoffer iøvrigt
synes at have væ ret meget føjelig over for Tyskerne, er det sandsynligt, at S tadsretten
nok saa meget er præget af den mægtige Æ rkebiskop
Hans Laksmand.
Trods Stadsrettens Mangler synes dens Bestemmelser mod de fremmede Købmænd
dog at have medvirket til den Fremgang, der spores under Christoffer af Bayern. Men
endnu mere har dog sikkert Hoffets Nærværelse betydet for Byens Erhvervsliv. Under
Bispestyret havde det væ ret forbudt Adelen at bygge Gaarde her; efter at København
var blevet Kongens By, blev dette Forbud naturligvis hævet, men først nu, da Byen
bliver Residensstad, er der sikkert kommet Gang i det adelige Byggeri. Adelen og dens
T jenere var naturligvis gode Kunder, og det samme gjaldt den store Besætning paa Bor
gen og Embedsmændene i Kancelliet, efterhaanden som dette fik fast Sæde i Køben
havn. Det var saaledes ikke smaa Fordele, der fulgte med at væ re »Kongens København«.
Efter Christoffer af Bayerns Død valgte Rigsraadet Grev Christian af Oldenborg til
Konge; paa mødrene Side stammede han fra den gamle danske Kongeslægt. Raadet satte
som Betingelse, at han skulde ægte Christoffers Enke Dronning Dorothea. Kroningen og
Brylluppet fejredes den 28. Oktober 1449. A tter var talrige Fy rster og Adelige kommet
til København, og da Festen varede i mange Dage, maa det have væ ret store Summer,
som Byens Borgere ved denne Lejlighed tjente.
18