res Erhverv ophjælpes, og da Kong Hans havde baade Evnen og Viljen dertil, blev hans
Regering af største Betydning for Hovedstaden. Endnu var de danske Købmænd ikke
stæ rke nok til at byde Hanseaterne Stangen; alene Savnet af en ordentlig Handelsflaade
gjorde os afhængig af Udlandet. Hvor smaa Skibene endnu var paa denne Tid, ses af, at
Borgmester
Borchard von Hamelen
opgives at eje et Skib paa 15 Læster (30 t.), og det har
væ ret et af Byens største. Med saadanne Skibe sejlede man jo ikke paa Langfart.
Kong Hans indsaa klart, at i en d irekte Konkurrence med Hanseaterne vilde de køben
havnske Købmænd være ude af Stand til at k lare sig; hvad det gjaldt om, var derfor
først og fremmest at bryde Tyskernes faktiske Monopol. Derfor nærmede han sig i sin
Handelspolitik de vesteuropæiske Lande, Nederlandene, England og Frankrig. At og'saa
Rigsraadet var indforstaaet med denne Politik, kan k la rt læses ud af Kong Hans’ Haand-
fæstning, hvori det var bestemt, at Kongen ikke m aatte give udenlandske Købmænd
Privilegier uden Rigsraadets Samtykke, en Paragraf, som i Modsætning til Haandfæstnin-
gens øvrige Bestemmelser sikkert let har faaet Kongens Tilslutning. Ganske vist stadfæ
sted Kongen Hansestædernes gamle Privilegier, omend kun efter langvarige Forhand lin
ger, og han tillod endog Genoprettelsen af
Det tyske Kompagni,
som uden Hensyn til
Bestemmelserne i S tadsretten skulde have Lov til selv at vælge sine Oldermænd, men i
Løbet af 1490’erne gav han »Ommelandsfarerne« saadanne Rettigheder, at Hansaens
Fortrinsstilling i Virkeligheden tilintetgj ordes. I 1490 afsluttede han saaledes en Handels
overenskomst med England og samme Aar fik Amsterdam og de andre hollandske Stæ-
der v id tstrak te Rettigheder. Faa Aar efter afsluttede han H andelstrak tater med Skotland
og Frankrig. Paa denne Maade fik de alle Del i de »Mestbegunstigelsesbestemmelser«,
som før havde væ ret forbeholdt de tyske Slæder. Og da tilmed Kong Hans adskillige
Gange forhøjede Hanseaternes Afgifter paa Trods af Privilegierne, var det ikke under
ligt, at de hadede ham, og endog m istænkte ham for at staa bag, da Czar Iwan Wassilie-
witch lukkede Hanseaternes Kontor i Novgorod og kastede Købmændene i Fængsel.
Kong Hans’ Interesse for Købstæderne afspejler sig ogsaa i hans Forordninger. I J a
nuar 1485 bekræ ftede han Københavns Friheder og Privilegier, saaledes som hans Fader
Kong Christian og dennes Forgængere havde givet dem, og han udvidede dem paa flere
Omraader. Han søgte at sikre Freden i Byen ved at bestemme, at den, der dræbte, saa-
rede eller slog nogen, skulde sættes i Byens Hægte, indtil han var forligt med Sagvolde
ren eller Kongen eller Byen; han fastslog, at de udenlandske Købmænd, der blev Vinte
ren over, skulde bære de samme Byrder som Borgerne, og han bestemte, at ingen maatte
tappe Vin, Mjød, tysk ø l eller Danziger 01 uden at bruge Byens re tte Maal. Ikke mindst
det sidste har utvivlsomt væ ret af største Betydning for Handelen, for ikke blot fandtes
2 2