28 / 296
slutning i Byen, havde sit Hus i
Kompagnistræde.
Dets ældste Skraa er fra 1447 og viser,
at Kompagniet ikke først og fremmest skulde varetage Medlemmernes økonomiske In te r
esser, men derimod være en selskabelig Forening, hvor man kom sammen til Dans, Drikke
lag og Papegøjeskydning; F lertallet af Medlemmerne var utvivlsomt Købmænd og Vandt-
snidere, d. v. s. Grosserere; men ogsaa Landets fornemste Adelsmænd, Kannikerne ved
F rue Kirke, Stadens Borgmestre og Raad var Medlemmer, og talrige velansete Haand-
væ rkere blev ligeledes optaget i Gildet; først senere bestemtes det, at Medlemmerne
ikke m aatte staa i noget Haandværkerlaug.
Mens Det danske Kompagni saaledes ikke var indskrænket til Borgerne af et bestem t
Erhverv, gjaldt dette ikke
Laugene.
Af disse var der en Snes Stykker i København, orga
niseret for hvert Haanavæ rk for sig; men da der ikke var noget Skel mellem Købmænd
og Haandværkere, omfattede flere af Laugene Folk, der egentlig hørte hjemme i hver sin
Stand. I Bispens Tid havde der væ ret fri Adgang til at nedsætte sig i hvilket Erhverv,
man ønskede, men nu var Laugstvangen træ ng t igennem.
Skinsygt vaagede Haandværkerne over, at ingen uden for Lauget »fuskede« i Faget, og
Tilgangen til Lauget var stæ rk t begrænset for ikke at skabe et Haandvæ rkerproletariat.
Ved Middelalderens Slutning var København saaledes en gennemorganiseret By, hvor
de sociale Skel var skarpe og klare. Var end Forholdene smaa, var der dog stigende
Velstand; Landets øvrige Købstæder var forlængst distanceret, og stø ttet af Kongen følte
Byens Borgere sig snart stæ rke nok til at tage den økonomiske Kamp op mod Hanse-
aterne, hvis politiske Magtstilling var blevet brudt. Den Tids Danske var stolte af deres
Hovedstad, saaledes som det klinger igennem
Morten Børups
Rim, skrevet omkring 1490
paa Latin. Oversat lyder det:
Bispeprægtigt, kongemægtigt,
straaler København dit Ry.
Danmarks Rige ej din Lige
har i nogen anden By.
Nu kan Kunst og Viden ty
til dit Værksteds væne Ly.
Over Jord, i Syd og Nord,
har du flettet Handelsnettet;
gyldne Tider ser du gry.
EN NY TID bankede paa Døren, da Christian den Anden i 1513 besteg Tronen. De
store Opdagelser — Genopdagelsen af Amerika i 1492 og af Søvejen til Indien i 1498 —
26