68 / 296
Man har bebrejdet Kongen, at han mere saa’ paa sine egne end paa Borgernes Interesser;
»Os til Æ re og dennem (de participerende Kpbmænd) med Guds Hjælp uden Skade«. Det
er dog sikkert en uretfæ rdig Bedømmelse. Naturligvis saa’ Kongen først paa Statens In
teresser, hvad der udfra hans Opfattelse faldt sammen med Fyrstemagtens. Men han troede
sikkert, at hans Handelspolitik, der først og fremmest støttedes økonomisk af ham selv,
vilde blive til Gavn for alle, hvad den jo ogsaa vilde være blevet, hvis den var lykkedes.
Eftertiden har været bagklog og stemplet Kongens P laner som fantastiske. Men han
kunde dog ikke forudse, at den Opgang, der havde væ ret en Følge af de stigende Korn
priser, omkring 1630 vilde afløses af Stilstand og Tilbagegang. Derimod bar Kongen Skyl
den for den Udenrigspolitik, der kastede Danmark ind i Trediveaarskrigen og senere i
Torstensonkrigen. De tærede paa Kapitalen, og af den var der ikke for meget. Da Kongen
ikke længere havde Raad til at betale Underskuddene, gik Kompagnierne i Stykker; for
de københavnske Købmænd havde lige fra første Fæ rd holdt deres Penge tilbage fra saa
storstilede, men risikable Foretagender.
Hvor stor Betydning, Kompagnihandelen har haft for København, er vanskeligt at sige;
men Udrustningen af de store Skibe har dog vel bidraget til Erhvervslivets Fremme, og
de Erfaringer, Søfolk og Købmænd vandt, skulde komme til Nytte senere.
Fyrværkeri paa Slotspladsen ved den udvalgte Prins Christians Bryllup 1634.
66