72 / 296
losse deres Varer. Opsynet med Handelen paahvilede en Børsmester, der tillige var Byens
Postmester — i 1624 havde Kongen oprettet det danske
Postvæsen.
Mange udenlandske
Handlende havde deres Butikker her, men de danske Købmænd holdt sig tilbage; først og
fremmest solgtes der her Luksusvarer fra hele Verden, og at Børsen var en af Byens
Seværdigheder, kan ses af den Beskrivelse, den franske Gesandt Ogier skrev efter sit
Besøg i København i 1634. Ogier kalder den »en ny og prægtig Bygning, hvor allehaande
fornemme Folk, ogsaa adelige Fruen timm er samles.« Saaledes kom Kongens mange Døtre
her hyppigt. Da de københavnske Købmænd efterhaanden følte sig truede af Handelen
paa Børsen, lejede fire af Byens mest ansete Borgere den for a tte r at udleje den til S ta
dens egne Handlende; men da de tre Aar, for hvilket Lejemaalet gjaldt, var udløbet, øn
skede de ikke at forny det, og Kongen maatte a tte r overtage Bygningen. I 1642 udlejedes
den til Storkøbmanden
Jacob Madsen,
der var Borgmester paa Christianshavn, og denne
synes at have tjen t saa godt, at han i 1647 købte Børsen af Kongen, et Bevis paa S ta
tens elendige økonomiske Forhold.
Børsen var et Led i Kongens Interesse for Havneomraadet. Før hans Tid havde Køben
havns Havn stort set væ ret indskrænket til Farvandene mellem de smaa Holme og S jæ l
land; den var nu blevet for lille, og Skibenes større Dybtgaaende gjorde det vanskeligt
at besejle den, da den blev opfyldt af Skarn, Ballast o. lign.
Valkendorf havde forbedret Havnen; men først Christian den Fjerde gennemførte en
større Udvidelse, idet han byggede Toldboden og anlagde Strækn inger ud for denne som
Havn. De smalle Farvande mellem Holmene blev nu kun brug t til smaa Fartøjer. Des
uden byggede Kongen sin Krigshavn mellem Tøjhuset og Proviantgaarden, hvor selv de
største Skibe kunde løbe ind.
En samtidig fransk Rejsebeskrivelse anslaar Københavns Havn til at kunne rumme
mere end 400 Skibe; Rammerne til en Storhavn var saaledes skabt, men i hvor høj Grad
udnyttedes den nu af danske Skibe?
Desværre var langt de fleste Skibe, der anløb Havnen, udenlandske, og i 1630’erne og
40’erne synes den københavnske Handelsflaade at være i stadig Tilbagegang. I 1635
havde København kun 88 Skibe paa tilsammen 2370 Læster (ca. 5000 t), og i 1647 var
Tallet dalet til 64.
Billedet var saaledes ikke lyst i Kongens senere Regeringstid; og dog var Nedgangen
sikkert ringere i København end i det øvrige Land. De mange Bygningsværker, Leve
rancerne til Hoffet og først og fremmest Udrustningen af den store Flaade maa have sti
muleret Omsætningen, og naar man ser paa de enkelte ledende Personligheder inden for
Handelen, faar man alligevel Ind tryk af, at der var vokset en velhavende, selvbevidst
70