78 / 296
Stormen paa København den 10.— 11. Februar 1659.
Orde; for det blev Købmændene, der prægede Raadet, efter at de faa Haand værksmestre,
der i Begyndelsen havde haft Sæde deri, efterhaanden gled ud.
Hvor stor Betydning det fik, at Borgerlige nu fik Adgang til de højeste Embeder, saas
især i de nyoprettede Kollegier. Udgaaet af det københavnske Borgerskab opstod der en
Embedsadel, hvis mest fremragende Repræ sen tan t var Vinhandlersønnen fra Købmager-
gade
Peder Schumacher, Greve af Griffenfeld.
Enevældens Indførelse betød vel, at de nylig givne Privilegier mistede en Del af deres
Betydning, men paa andre Omraader blev den til Gavn for Hovedstaden. Mens Provins
byerne stagnerede eller gik tilbage, voksede København med rivende Hast. I 1660 havde
den haft henved 30,000 Indbyggere, men ved Aarhundredets Slutning omkring 70,000.
Først og fremmest steg Tallet af »kongelige Tjenere«, d. v. s. alle, der var beskæftiget i
Hoffets, Centraladm inistrationens eller Hærens og Flaadens Tjeneste. Man regner med, at
deres Tal udgjorde to Femtedele af hele Byens Befolkning, og selv om de var fritaget
76