84 / 296
fik Handelen nogen Betydning; ogsaa her var Mangelen paa Kapital den væsentligste H in
dring for at kunne udny tte Mulighederne.
Meningen med Kolonihandelen havde jo været, at de hjembrag te Raastoffer skulde be
handles i København; men stort kom det ikke til at betyde for Hovedstadens Erhvervsliv.
En Række Borgere fik Tilladelse til at op rette Tobaksspinderier, og den københavnske
Snustobak skal have væ ret berømt. Med Hensyn til Sukkeret var der allerede under Chri
stian den Fjerde blevet anlagt et Raffinaderi, men det gik ikke; i 1650’erne anlagdes et nyt,
som det med store Besværligheder lykkedes at holde nogenlunde i Gang A arhundredet
ud, men noget ren tabelt Foretagende var det ikke.
Ligesom under Christian den Fjerde søgte man ogsaa nu at fremme den københavnske
Salthandel. I 1655 var der op rettet et ny t Saltkompagni, der fik prak tisk ta lt Toldfrihed
for det Salt, det indførte. Kompagniet skulde indføre Saltet paa egne Skibe, som skulde
bygges saaledes, at de ogsaa kunde Druges som Krigsskibe; men allerede i 1662 maatte
man ophæve det paany; paa samme
Maa.degik det med flere lignende Forsøg. I 1671 og
1672 blev da Salthandelen frigivet; enhver, der byggede Skibe af nysnævnte Type, fik
Toldfrihed for et vist Antal Læster Salt, og Følgen var i Begyndelsen en forholdsvis livlig
Interesse for Handelen. Det hedder herom i
Den danske Mercurius,
Anders Bordings mor
somme versificerede Avis:
Hvor stor Bekostning i Salthandelen end stikker,
sig Kompagniet derudi dog villig skikker,
og efterhaanden faar den Flaades fulde Tal,
som baade Købmandsskab og Krig med føres skal.
Man tvende deraf har fra Cadix uden Fare
hjem fanget nyligen med Salt og andre Vare,
som Riget med er tjen t, ja nu selv tjene vil,
hvis (hvad) af Udlændinger fo rtjen t er hidindtil.
Men desværre viste Anders Bordings Optimisme sig at væ re uden Hold i Virkelighe
den; heller ikke Frigivelsen af Salthandelen bragte store Resultater. Men Ordningen frem
mede Bygningen af store danske Skibe, saa København i 1687 havde ikke m indre end ca. 40
Defensionsskibe.
Derimod var der i Aarhundredets sidste P a r A artier en klar Fremgang at spore i Øster-
søhandelen, skønt denne ikke nød godt af særlige Privilegier. Men de stadige Krige mel
lem F rankrig og dets Fjender gav den danske Handel og Skibsfart visse Chancer, som i
8 2