89 / 296
Prospekt af København 1702.
for at søge sin Fordel i Køb og Salg, som han kunde bedst. I Laugsartiklerne var man
naturligvis paa Vagt mod Bissekræmmere og fremmede Købmænd, og det fastsattes, at
fremmede Varer, der skulde sælges mod Provision, først skulde tilbydes Lauget og dets
Medlemmer. In tet Medlem af Lauget maatte have mere end een aaben Bod uden i det
Hus, hvor han boede, og hvor han kunde indrette saa mange han vilde, samt paa Bø r
sen, hvor han ogsaa havde Lov at have flere Udsalg, nemlig Kræmmerboder ovenpaa og
Boder med grove Varer nedenunder. Forøvrigt fastsatte Skraaen en særlig Børstid, for at
fremmede, der kom til Byen, kunde »vide Købmænd og Kræmmere at antræffe og disse
sig selv indbyrdes«. For første Gang omtales ogsaa her Mæglere.
Det synes ifølge Laugskraaen som om Skellet mellem Købmænd og Kræmmere i denne
Tid udviskedes noget; derimod var Skellet mellem dem og Høkerne stadig lige dybt. Det
var jo paa Torvet, at de modstridende Interesser sidst stødte sammen. I 1668 gav en kø
benhavnsk Præst, Magister Anders Hjørring, en Skildring af Torveforholdene, der er p ræ
get af stæ rk Sympati for Høkerne. Blandt Aarets Begivenheder nævnes, at »udi dette Aar
. . . blev den røde Fane med et hvidt Kors udi paa alle Torve, hos alle Porte og ved
Stranden hver Torvedag opsat. Saa længe den var opsat, maatte ikke Høkere eller Hp-
kersker købe med Bonden, men alene Borgere og Indvaanere til deres eget Huses For
nødenhed. Denne Fane skulde staa fra Morgen til 10 slet, siden blev den nedtaget«, hvor
efter der var frit Slag for Høkerne. Denne Skik, som er kommet fra Tyskland, er Hjør
ring meget imod, da der her i Landet er »Guds Velsignelse til Overflod«, saa der vilde
være rigelig Handel baade for Borgere og Høkere.
8 7