94 / 296
Provinsbyerne var mest henviste til at være »Høkere for Lybækkerne«. I København fik
de fleste af de Kompagnier og Selskaber Sæde, som drev Handel paa oversøiske Lande, og
i 1726 fik Hovedstaden Privilegium paa Indførsel af »de fire Species«: Vin, Druebrændevin,
Salt og Tobak. Privilegiet ophævedes a tte r 1730, men genindførtes 1732 under ænd ret Form,
samtidig med, at det indskærpedes, at udenlandske Varer skulde hentes paa Produktions
stedet.
Den Transithandel, der saaledes kom til at foregaa gennem København, formidlede især
Koloniernes Varer, dels til Landets eget Behov, dels til Nordtyskland og Østersølandene.
Allerede under Christian IV var de første vestindiske og ostindiske Kompagnier blevet stif
tet, og man havde — dog gennemgaaende med ringe Held — forsøgt at etablere en stadig
Handel med de af Danskerne grundlagte Handelstationer i Indien, paa Guineakysten og paa
de vestindiske Øer, hvor St. Thomas og St. Jan var paa danske Hænder.
Set med Nutidens Øjne kan disse Kolonibesiddelser synes ubetydelige nok, men Dati
dens europæiske Statsmænd ansaa ikke større sammenhængende Koloniomraader for særlig
fordelagtige. En lille befæstet Handelsplads var lettere at forsvare og lettere at admini
strere. Man ønskede at handle, ikke at kolonisere. Danmark havde altsaa som en søfarende
Nation gode Muligheder for at gøre sig gældende i den oversøiske Handel ved Siden af
store Koloniejere som Frank rig og Spanien, og S taten ofrede baade Penge og Besvær paa
at udbygge Mulighederne.
Medens Handelen paa de fjernere Egne dog stadig var risikabel og kun i særlig gunsti
ge Perioder lønnede sig, blev Nord- og Østersøhandelen den vigtigste. I Nordsøen var den
engelsk-hollandske Konkurrence stærkest. Det var mest disse Nationer, som drev Handel
med Rusland Nord om Norge til Hvidehavet, Ruslands væsentligste Søforbindelse med Vest
europa, indtil St. Petersborg-Handelen begyndte i 1713. Grønlandshandelen organiseredes
delvis fra Bergen. Det var saaledes det grønlandske Kompagni i Bergen, som 1721 udsendte
Hans Egede.
I Østersøen fik København i Løbet af Aarhundredet S tørsteparten af Handelen, ikke alene
store Dele af Indenrigshandelen, men ogsaa Forbindelsen med Nordtyskland og det sønden-
fjeldske Norge, som skulde forsynes med Landbrugsvarer og forsyne Danmark med Tøm
mer. I Københavns Skipperlavs A rtik ler fra 1685 og 1707 var der hjem let Københavns Skip
pere et Privilegium paa denne Fart, men Privilegiet blev ikke overholdt og kunde heller
ikke altid overholdes; navnlig klagedes der over Konkurrence af »holstenske« og dragørske
Skippere. For at beskytte Korneksporten til Norge blev det i 1735 forbudt at indføre Korn
fra fremmede Lande til Danmark og det søndenfjeldske Norge, et Forbud, der først blev
hævet 1788.
9 2