![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0098.jpg)
D et grønlandske Optog i Kanalen omkring Københavns Slot den 9. N ov. 1724.
allernaadigst til Vores Flaades Besætning Baadsfolk skal behøve, saa skal Oldermanden
med de fire ældste Skippere i Lavet straks efter Magistratens Anordning antegne de dyg
tigste og bekvemmeste Søfolk, som her udi Staden findes«. Efter den gode Handelsperiode
i 1690’erne var der mange »dygtige og bekvemme« Søfolk, som kom Landet til Nytte under
Krigen, men selv om det var foreskrevet, at »Søfarten det mindste, muligt er, maa hind
res«, er det dog indlysende, at Krigsflaadens Tarv maatte gaa forud for Handelsflaadens.
Vanskelighederne var ikke afsluttede med Krigen. Konkurrencen øgedes, og Landet var
økonomisk afkræftet. Hertil kom den store Skade, som voldtes ved Københavns
Brand
i
1728,
hvor 1670 af Byens 4100 Ejendomme lagdes i Aske. For saa vidt maatte Materialebehovet
til Byens Genopførelse stimulere Handel og Skibsfart, men meget af Fortjenesten gik, tvæ rt
imod Skipperlavets Privilegier, til fremmede, da Byens Handelsflaade ikke var tilstrække
lig stor. I Forbindelse med Branden staar Oprettelsen af
Kjøbenhavns Brandforsikring
1731;
den fremmede Nybyggeriet, idet Risikoen ved at sætte Penge i Byggeforetagendei mind
skedes.