96 / 296
AÅRHUNDREDETS FØRSTE HALVDEL. Hele Tiden indtil Opblomstringen fra 1755
kendetegnes mere af
Vanskeligheder
og Kriser end af Held og Fremgang; ikke desto m indre
var det i denne Tid, at Handelens Organisationer udbyggedes, saa at Landet og Hovedstaden
stod vel forberedte til at udny tte Chancerne, da de kom.
De store Krige, som rasede i Europa i Aarhundredets første Snes Aar, her i Norden un
der Navn af Den store nordiske Krig, rystede Københavns Handel. Hovedstadens Handels-
flaade, der var vokset fra 116 Fartø jer i 1678 til 277 i 1698, formindskedes i en lang Aarrække
og talte i 1745 kun 104 Skibe; alene Krigen 1709—20 berøvede Københavns Handelsflaade 55
Skibe. Selv den korte Fredsperiode 1700—1709 gav ikke Danmark store Chancer, fordi alle
de krigsførende Parter, ikke m indst Danmarks nærmeste Nabo Sverige, opbragte de neu
trale Skibe. Efter Krigen maatte Danmark tilpasse sig en ny Magtkonstellation. Det var
nu ikke længere Sverige, der var Hovedkonkurrenten i Østersøen, men Rusland, der var
blevet politisk dominerende; fra nu af blev det ofte Forholdet til Rusland, der bestem te de
skandinaviske Landes Udenrigspolitik. Det dansk-russiske Samarbejde under Krigen havde
ikke væ ret godt, og Rusland var k rænket over ikke at faa Lempelser i Øresundstolden,
hvorfor den danskfjendtlige gottorpske Politik fandt Støtte i Rusland. Sverige derimod øn
skede Fred med Danmark for at faa Ryggen fri i en eventuel Hævnkrig mod Rusland, og
der sluttedes 1734 et 15-aarigt dansk-svensk Forbund; det m aatte dog a tte r opløses, da Sve
rige 1741—42 havde lidt Nederlag mod Rusland og havde set sig nødsaget til at vælge Gottor-
peren Adolf F rederik til Tronfølger. En truende Krig med Sverige blev dog undgaaet, men
Danmark orienterede sig fra nu af mod Frankrig.
Ved Siden af Kaperiet, der havde væ ret en af Hovedaarsagerne til Handelsflaadens For
mindskelse under Den store nordiske Krig, havde mange andre Vanskeligheder taa rnet sig
op. I 1709, samme Aar, som Danmark a tte r kom ind i Krigen, ind traf der Misvækst, hvorfor
Københavns Skippere ansøgte om Tilladelse til at hen te Forsyninger fra Lande, som ikke
var smittede af Pest.
I 1711
kom
Pesten
til København og lammede al Handel, mens over en
Trediedel, ialt ca. 30.000, af Københavns Indbyggere døde. Ogsaa paa anden Maade berørtes
Københavns Handelsflaade d irekte af Krigen, idet Skippernes Oldermand var forpligtet til,
»naar nogen Skibe, Skuder eller anden Fartdj behøves og befales til Vores Tjeneste at for
skaffe . . . . at udsøge til Vores Tjeneste uden nogen Undseelse de Fartø jer, som er dygtige
og bekvemme, og dem straks enroullere«. Det var de saakaldte »Defensionsskibe«, Handels
skibe der om fornødent kunde armeres til Krigsbrug. 1710 beslaglagdes saaledes alle danske
og norske Skibe, indtil Udskrivningen var endt, og endnu under K rigsfaren i 1742—43 var
et stort Antal Handelsskibe i nogle Maaneder beslaglagt. Endnu større Afbræk kunde Han-
delslivet lide i Krigstid ved Mangelen paa Søfolk, thi i Lavsreglerne hed det: »Naar Vi
9 4
/