86 / 296
Indvandringen fra Udlandet var i det hele ret betydelig i disse Aar, og Regeringen gjor
de, hvad den kunde, for at opmuntre denne Indvandring. Mange af disse Franskmænd,
Hollændere, Tyskere eller Jøder var Folk, der baade havde Kapital og Dygtighed, og Ind
vandringen ha r antagelig haft større Andel i Byens Fremgang i den Tid end alle Regerin
gens nok saa velmente Foranstaltninger.
Skønt Fremgangen i det 17. Aarhundredes anden Halvdel saaledes var forholdsvis be
skeden, havde København dog en Række betydelige Købmænd. Omkring Enevældens Ind
førelse var den mest frem trædende afgjort
Hans Nansen
(1598—1667). Som ganske ung
Mand kom han fra sin Fødeby Flensborg til København, hvor han tog Hyre paa et Skib
til Rusland, og i de følgende Aar sejlede han Vandet tynd t i Østersøen og det nordlige
Ishav, ja, han naaede helt til Archangelsk. E fter Hjemkomsten fra denne sidste Rejse til
bød
Mikkel Vibe
ham Plads paa sit Kontor, og han blev hu rtig t den rige Købmands højre
Haand. I Christian den Fjerdes Tid spillede han en ikke ringe Rolle i Kompagnihandelen
og førte selv det islandske Kompagnis Skibe til Island. Nordlands- og Islandshandelen
gjorde ham til en rig Mand. I 1644 udnævnes han til Borgmester, og 10 Aar senere ryk
kede han op og blev Stadens første Borgmester. Hans Indsats under Belejringen og det
derpaa følgende Stændermøde er velkendt. Som Belønning for sin Andel i Enevældens Ind
førelse blev han Hovedstadens første Præsident, og i 1660’erne havde han en vis Indflydel
se paa den økonomiske Politik; i Spidsen for Byens Købmænd og Skippere bekæmpede
han saaledes et Forsøg paa at bryde Islandsmonopolet. Endnu i disse Aar var han en af
de førende indenfor Islandshandelen. Hans Nansen var en sjælden helstøbt Personlighed
med vidtomspændende Interesser, — til Hjælp for Søfarten skrev han en meget anvendt
Haandbog i Geografi, Astronomi og Nautik, og ved sin Død efterlod han sig et betydeligt
Bibliotek.
En langt ringere Personlighed var
Henrik Müller
(1609—92), en indvandret Holstener,
hvis ejendommelige Løbebane viser ham som Storspekulant og Chancejæger, en Tid vel en
af Byens rigeste Mænd. Sin Formue tjen te han især paa Leverancer til Hæ r og Flaade
under Krigen 1643—45; Pengene anbragte han delvis i Bygninger, og han var Tidens stør
ste Byggespekuiant. Smukke Gaarde som den senere af Efterslægtselskabet ejede Gaard
paa Østergade og »Nybørs«, paa den nuværende Privatbanks Grund, skyldtes ham. I
Kompagnihandelen i 1650’erne var han virksom Deltager, og han var en af dem, der især
nød godt af Statens Støtte til Manufakturerne. Som adskillige andre rige Borgere traad te
han direkte i Statens Tjeneste, blev Generaltoldforvalter og senere Rentemester. Som
Kronens K reditor fik han efter Enevældens Indførelse store Godser, blandt andet Drags-
8 4