76 / 296
KØBENHAVN UNDER DEN UNGE ENEVÆLDE. Christian den Ejerdes sidste Aar
var ikke gode for København, og de nærmest følgende Aar blev ikke bedre. Da fik under
Frederik den Tredie
de storpolitiske Begivenheder en Betydning for Hovedstaden som ikke
i lange Tider. I 1657 erklærede Kongen Sverige Krig, og Følgen blev ogsaa den ulykke
lige Fred i Roskilde, hvorved Danmark m aatte afstaa de skaanske Landsdele. Men Freden
varede ikke længe. Den 8. August 1658 gik Karl Gustaf i Land i Korsør og marcherede mod
København.
Denne Gang var Kongen ikke til Sinds at give sig uden Kamp, og Københavns Borgere
stod som bekendt tro ved hans Side. For at opmuntre dem udstedte Kongen og Rigsraa-
det allerede den 10. August det berømte Frihedsbrev, hvorefter Københavns Indbyggere
fik samme privilegerede Stilling som. Adelen. Paa frem tidige Stændermøder skulde Bor
gerne betragtes som en fri Rigens Stand med særlig Stemmeret. Byen fik Løfte om Selv
styre og som Stabelstad Eneret paa Indførelse af Varer fra Udlandet. Endelig skulde Byen
fritages for Indkvartering i Fredstid og kun betale Skat efter egen Bevilling.
I de følgende Maaneder viste Borgerne, at et Forsvar selv mod en overlegen Fjende
kan nytte; store Krav stillede Belejringen til Borgernes Udholdenhed, Offervilje og Mod,
men samlet om deres Leder, Borgmester
Hans Nansen
viste de sig fuldt værdige til den
Frihed, Kongen havde skænket dem.
Da Faren var drevet over, svandt Rigsraadets Interesse for Københavns Privilegier, og
først da Borgerne gentagne Gange havde m indet om Løfterne, oprettedes ved Forordningen
af 24. Marts 1659 Byens nye Raad,
De 32 Mænd,
Hovedstadens første Borgerrepræ senta
tion. 1 E fteraaret 1660 traad te Stænderne sammen for at raadslaa om, hvilke Forholds
regler, der skulde tages for at genrejse Landets Økonomi efter Krigens Ødelæggelser, og
nu blussede Hadet mellem Adelen og Borgerne op. Støttet til »de
forenede under Køben
havns Frihed
« gennemførtes Statsomvæltningen, hvorved Arvekongedømmet indførtes, og
den 18. Oktober 1660 fandt den berømte Arvehyldning Sted paa Slotspladsen.
Utvivlsomt havde Københavns Borgere regnet med at faa Medindflydelse paa Rigets
Styre, men ved »Enevolds-Arveregering'sakten« i Janua r 1661 indførtes den uindskrænkede
♦
Enevælde, og omend Kongen i Jun i stadfæstede de givne Privilegier, betød de ikke stort,
da al Magt i Riget nu var overdraget Kongen. Noget var dog opnaaet, Oprettelsen af »De
32 Mænd«s Forsamling, og Borgernes lige Adgang med Adelen til Embeder. Hovedind
flydelsen i Byens Styre kom ganske vist stadig til at ligge hos Magistraten og hos Byens
Præsident, et ny t Embede, hvis første Indehaver var ingen ringere end Hans Nansen,
men gennem Raadet havde Købmændene dog et Organ, hvorigennem de kunde komme til
74