271 / 454
246
bliver et Vidnesbyrd om, at der ikke der paa Egnen har
været gjort et personligt Arbejde for at skaffe Tillidsmænd.
De 26 pCt., om hvilke vi ikke véd meget mere, end at
der er en Tillidsmand, er i Virkeligheden Hovedopgaven for
det fremtidige Arbejde. Det er en broget Gruppe. Der er ad
skillige, som af lokale Grunde har villet vente lidt med at
tage Arbejdet op, og andre, hvor der først lige er kommen en
Tillidsmand. Dem behøver man i og for sig ikke at være
ængstelig for, saa lidt som for de Steder, hvor der har været
arbejdet godt, kun lider Tillidsmanden af en ikke ualminde
lig Ulyst til at svare paa Forespørgsler — trods vedlagt Svar
kort o. s. v. Men de fleste, som intet har indberettet, har
sagtens gjort det, fordi der intet er at berette. Og dertil hører
endelig de ikke faa, som straks har opgivet. Det er ikke ene-
staaende at faa følgende Svar: Hvor meget er tegnet? Intet.
Kan der ventes tegnet mere? Nej. Har der været afholdt
Møde? Nej. Har Sagen været anbefalet fra Prædikestolen?
Nej. Er Møde i Fremtiden nødvendigt, ønskeligt eller over
flødigt? Overflødigt. Og saa under disse enstonige Svar Nav
net paa en Mand, som noget med Urette kaldes Tillidsmand.
Saa,danne Svar siger selvfølgelig intet andet end, at man
næppe har truffet den rette Mand, og at der maa gøres et nyt
Arbejde for at faa Sagen i Gang.
2.
Det fremtidige Arbejde.
— Vi maa der først gøre os
klart, at Maalet ikke er 2 Millioner, men 20 Kirker. Da vi
først nævnede 2 Millioner, regnede vi med nedadgaaende
Priser. Vi véd alle, de er gaaet den modsatte Vej. Ingen véd,
hvordan det vil stille sig om et Par Aar; men Maalet er ikke
en bestemt Sum, men de 20 Kirker, København trænger til.
Saa er der den anden Side af Sagen: den Halvdel, Køben
havn skal skaffe. Herom skal kun siges dette, at Kirkefondet
er i Gang med Forberedelser til et lignende Arbejde herinde.
En god Organisation er afgørende for, at Arbejdet kan
føres igennem; men lige saa afgørende er det, at de rette
Personligheder kommer til at bruge den. Saa bliver Orga
nisationen levende og virksom. Det gælder om, at de, som
arbejder i Sagen, baade Udvalgsmedlemmer og Tillidsmænd,
er Folk, som har praktisk Sans og ejer noget af Evnen til
at inspirere andre; det kan de i hvert Fald ikke, uden at de
selv tror paa Sagen og har Kærlighed til den. Saa kan vi
godt være klar over, at Sagen kan gennemføres næsten over
alt, hvor den gribes fornuftigt an — vi vil alligevel se det gaa
i Stykker paa den ene eller anden Maade, om ikke Kina Ind
lands Missionens Motto bliver det bærende: Have faith in
God — hav Tro til Gud. Det trænger vi til at minde hver
andre om, baade naar vi fristes til at mene, det gaar af
sig selv, og naar vi synes, her er ingen Vej frem: hav Tro
til Gud.
Opgaven er først i Almindelighed at gøre
Ansvaret ej-