KøbenhavnsKirkesag

248

Amtets Præst i København, at samles med alle Medarbej

derne forskellige Steder i hvert Amt til Møder, hvor vi

kan drøfte de praktiske Spørgsmaal, men hvor med Guds

Hjælp selve Sagens Storhed skal opildne og styrke til bedre

Arbejde.

Thi selve Sagen er saare lige til: hvis dette Arbejde er

fra Herren, er det hans Mening, at det

kan

fremmes, og

hans Vilje, at det

skal

fremmes.

P. Helweg-Larsen.

Am tsudva lgen es A rbe jde .

A f P a sto r

Stricker,

H elsinge.

»Du, H erre, vil gøre dig rede; du v il forbarm e

dig o ver Zion ; thi det er p aa T ide, at du er den

naadig. T h i den bestem te T id e r kom m en. T h i dine

T jen ere hæ nge m ed B eh ag ved den s Stene, og de-

h av e M ed yn k m ed dens Støv.«

(Ps. 102, 14— 15.)

D et er m ig um u ligt at tale om dette u den at se det som et L ed i

h ele det store A rb ejd e, der nu er lagt fo r os.

D et første fo r os Am tsu d valgsm ed lem m er er at fa a lu k k e t os rig

tig

op fo rden store O pgave, at v o r store H o ved stad k a n frelses fra

det atb live en stakk els a fk ristn et B y, og saa væ re red e til at gaa ad

de S Lier, som H erren vil, og se O pgaven s Storh ed. D er ligger vist en

m eget større V elsign else i det, vi er sat til, en d vi egen tlig fu ld t kan

overskue.

Jeg k an ik k e fo rsta a det H jerte, der ik k e k om m er til at brænde

fo r denne væ ld ige O pgave. O g saa syn es jeg, der er n o get saa vel

signet i at tæ nke paa, at vi k om m er til at k n ytte B a a n d i v o rt stak

k els splittede F o lk . Tæ n k , om denne O pgave k un d e fa a N aad e til at

fa a lagt de h elliges H æ nder p a a L a n d et samm en m ed de helliges

H æ nder i K ø b en h avn , saa b lev der G læ de i H im len. O g tæ nk, om vi

k un d e b ru ges til at b live saad an n e sm aa fru g tb a re B in d eled og kunde

kom m e til at staa m ed en m eget stor K æ rligh ed til de h ellige i K ø

b en h avn . Om de h ellige i K ø b en h a v n saa m aatte k u n n e taale det;,

jeg tæ nker, I b eder tit H grren om m ere Sagtm o d igh ed og m ere Kæ r

ligh ed og m ere a f A an den s F ru gter; her er B øn h ørelsen .

— Og saa m aa vi Am tsu dvalgsm ed lem m er bæ re det p a a vort

H jerte, at n aar T id en kom m er og K irk ern e staar der, vi da maa*

kun n e sende nogle V id n er in d til K ø b en h avn . H vis vi b ru ger de 5

A ar, in den K irk ern e staar der, til a t bede, saa h ø rer Gud Bønnen,

og saa sker det, som er det vigtigste, a t S jæ len e frelses.

— T il at b egyn d e m ed syn tes jeg, det h ele saa saa forfæ rdelig,

um u ligt ud; alle de m an ge K ra v , der stilledes; h vo rd a n skulde vi dog,

sk affe disse m an ge P en ge tilveje; k un d e vi en dd a n ø jes m ed a f

tage et Snuptag! M en h old e ud i 5 A ar og fa a S am fu n d en e til att

h old e ud. — M en saa

kom jeg til at se, at S agen var fra Herren,,

og saa var det n oget h elt andet. F ø rst stirrede jeg p aa alle V an sk e

ligh ed ern e og p aa m ig

selv;m en m ed eet b lev m it Ø je lø fte t op til,

h vad H erren vilde, og saa var det ik k e m ig eller os, d er

skulde-

sk affe de n ogle og treds T illid sm æ n d , m en H erren h avd e dem til

os; saa skulde vi b are finde de T illid sm æ n d , som H erren h avde til

os. S aa gik H erren fo ra n os, og saa fik vi M od. A a, h v o r det i alt.

A rb ejd e gæ ld er saad an ; saa lister vi efter som h an s sm aa H aan d-

langere, saa van d rer vi i beredte G erninger.