272 / 454
247
fektiut for Udvalgene.
Jeg vilde anbefale, at der indenfor
de ofte store Amtsudvalg dannedes et mindre
Forretnings
udvalg,
hvis Medlemmer hver havde Ansvaret for sit Di
strikt, f. Eks. et Provsti eller et Herred. Jeg mener ikke, det
altid vilde være nødvendigt, bl. a. fordi man undertiden
har
noget lignende. Men det gælder om, at der for hvert eneste
Distrikt er eet Udvalgsmedlem, som føler, at han og kun han
har Ansvaret for de Sogne, og som kan og vil lægge et Ar
bejde i dem. I Reglen vil Ansvaret vist blive mest effektivt
ved ikke at fordeles mellem for mange, og det Arbejde, der
allerede er sket, vil ofte vise tydeligt, hvem der er de rette
Mænd hertil. De vil faa de Oplysninger, Kontoret ligger inde
med, og det er Tanken, at der hver Maaned skulde sendes
dem et Maanedsbrev, for at Forbindelsen mellem dem og
Centralledelsen kunde være levende.
Opgaven i Sognene
afhænger naturligvis af Forholdene.
Er det gaaet godt, bliver den at fastholde dem, man har, men
tillige at faa flere med. Det gælder om ikke at blive færdig,
men stadig spejde ud efter flere. Det maa ikke glemmes, at
en Portion mere i hvert Sogn er 60,000 Kr. Dernæst de Sogne,
hvor der lige er kommet en Tillidsmand, eller hvor denne
intet har faaet gjort: der betyder det ofte, at der kun kom
mer noget i Gang efter Hjælp udefra, Møder eller personlig
Tilskyndelse. Den største Vanskelighed ligger ofte ikke i de
Sogne, hvor Tillidsmanden intet har gjort, men gjort lidet og
saa opgivet det. Kan Udvalgsmedlemmerne ikke ved Opmunt
ring faa Fart i en kleinmodig Tillidsmand, kommer de na
turligvis til at staa overfor Spørgsmaalet om at søge ham er
stattet med en anden — et Spørgsmaal, der vist ofte ikke
er saa vanskeligt, som det ser ud, da mangen vil føle det soni
en Lettelse at blive fri. Her maa tages Hensyn til Personer,
men ogsaa Hensyn til Sagen. Jeg skal i denne Forbindelse
nævne, at som almindelig Regel — hvorfra der er saare
mange Undtagelser — gælder, at det er bedst at have Læg-
mænd som Tillidsmænd; for en Præst bliver det let en be
sværlig Ting ved Siden af 27 andre ding, for en Lægmand
bliver det lettere en virkelig Opgave, hvor han har sin Glæde
af at naa saa langt frem som muligt.
M. H. t. mit Arbejde gælder det, at der ikke i væsentlig
Grad kan blive Tale om et Forhold til Bidragyderne, men
om et Forhold til dem, der arbejder i Sagen. I Sommerhalv-
aaret bliver mit Hovedarbejde at køre rundt og hjælpe de
Steder, hvor der trænges til Hjælp; det er en Selvfølge, at
dette Arbejde kan blive langt mere effektivt den Dag, hvert
enkelt Herred eller Provsti er henlagt til en bestemt Mand.
Jo mere det kan gøres muligt for Tillidsmændene at kom
me til København, des bedre; men da det er vanskeligt, gæl
der det om, at vi herinde kan komme til dem. Til Vinter vil
jeg derfor se det som min Hovedopgave, helst sammen med