274 / 454
249
Forbindelsen m e llem den enkelte Menighed
t
København o g H jæ lpem enighederne paa Landet.
A f S ogn epræ st
Dalsager,
H erfølge.
N aar der tales om
nForbindelse«
m ellem en køb en h avn sk M enig
hed og en R æ k ke M en igh ed er paa Lan det, tør m an n ok bruge det;
Billede, at det er et
Brobygningsarbejde,
det drejer sig om. At der
er en K lø ft m ellem L a n d og B y, m æ rkes paa flere Om raader. Men
intet er vel i den G rad egnet til at bygge B ro over den K lø ft som
det kristelige F æ lle ssk ab og dette, at blive stillet overfor den store-
fæ lles O pgave, at b ygge 20 n ye K irk er i K øbenhavn.
Et saadant B ro b y gn in gsa rb ejd e er vel først
et Ingeniørarbejde;
der m aa læ gges P la n e r og foretages U dregninger, som det er blevet!
gjort fra L ed elsen i K øb en h avn .
Men saa k om m er
det praktiske,
at lægge B rop illern e ned, saa
de staar fast, det vil sige at finde K vin d er og Mænd til Am isudvalgen e
og som Sogn etillid sm æ n d , der h ar en virk elig Interesse for Sagen,.,
saa de ik ke alene selv staar fast, m en ogsaa kan blive Bæ rere fo r
andre, n aar de m ød er L u n k en h ed og m anglende Interesse paa deres
Vej. H vis m an ik k e selv bræ n der fo r en Sag, kan m an ikke tæ nde
Ild i andre.
F;or P ræ stø Am ts V ed kom m en de er dette A rb ejd e gaaet sin jævne-
Gang fra Sogn til Sogn, og det er lyk k ed es paa en forun d erlig M aade,
saa vi hele T id en h a r følt, at H erren h ar væ ret med os. D er har
været S k u ffelser, m en en dn u flere Glæder. H vor det har knebet m est
med at faa F o rb in d elsen i O rden, h ar køben h avn ske P ræ ster yd et os.
en væ rdifuld H jæ lp, som jeg h erved tak k er for.
En anden H jæ lp h ar vi faaet fr a dem, der rejste M odstand m od
H jæ lpeindsam lingen ved at u dsaa M istillid. Det gav os nem lig A n
ledning til at give
grundig Oplysning
om K irken ød en i H ovedstaden.
Pressen h ar stillet sig saare velvillig o verfor disse oplysende Indlæg,
saa vi ogsaa h ar m eget at tak k e den lok ale P resse for, selv om vi ogsaæ
maa se at n aa vid ere ad den V ej.
Vi h ar i P ræ stø Am t fo rsø gt at kn ytte F orbin d else til G rønd als
sognet, som vi skal h jæ lpe, ad to V eje:
Dels er S ogn ets M aaned sblad gratis sendt -til alle vore S ogn e-
lillidsmænd, og dels h ar S ogn epræ st K a lf gjort et stort A rb ejd e ved
Møder og G u d stjenester her.
Og det m aa siges, at vore S ogn efolk er lyd h øre overfor K irk e
sagen, idet m an saa u dm æ rket fo rstaar, at
Københavns Afkristning
vil være en u h yre F a r e for hele Lan det, ligesom det m odsatte vil
blive til V elsign else fo r M en igh ed slivet ogsaa paa Landet. Man h ar
ogsaa en F o rsta aelse a f
det sociale Arbejde,
der er taget op fra K irke-
fondets K irker.
Og endelig er det jo
vore egne Brødre og Søstre,
indflyttede L a n d
boere, som vi sk al h jæ lpe.
Adoptionstanken
er -ogsaa a f Væ rdi. V or
Hjælp rettes m od et gan ske bestem t Pun kt.
Men en T in g m aa vi væ re k lar over: B roen m aa holdes ved lige, •
De 5 A ar vil blive A rb e jd saa r baade for os ude paa L an det og;
for de P ræ ster i K ø b en h avn , som k an rejse ud og hjæ lpe os. E n
kelte B id ragyd ere fa ld er fra, og m eget n yt L an d er der endnu at vinde..
Men der er en F o rb in d else, som gør os frim od ige overfor F rem
tiden: Gud h ar væ ret m ed os. F orb in d elsen opad og V elsignelsen oven
fra er fo r os den bedste G aranti for, at Sagen kan iøres igennem .
Gaar vi stadig ud fra det, b liver der ik k e noget særlig forljen st-
fuldt i det at give og h eller ik k e n oget ydm ygen d e i det at m odtage,
det er gan ske sim pelt
en Nødvendighed, et Samarbejde i den fælles
Herres Tjeneste.
Jeg vil til Slut sam le det, jeg h ar villet sige, i
tre Spørgsmaal
og
tre Svar: