300 / 454
275
Men Kirkesagen har ogsaa store Opgaver til de unge;
og Ungdommen gaar gerne efter store Opgaver. Der skal
bygges Fæstningsværker til Forsvar og til Udfald, bruges
Haandlangere (Uddeling af Indbydelser, Løbesedler, Søn
dagsblade), blæses i Basunen (god Omtale af en god Sag)
og bedes. Og saa mange andre Opgaver, der venter indenfor
enhver arbejdende Menighed, ikke mindst, hvor der arbej
des for Sogneudskillelse, ny Menighedsdannelse og Kirke
byggeri.
Men som Københavns Kirkesag har meget at bringe de
unge, har de unge ogsaa meget at bringe Kirkesagen.
Jeg spurgte engang mine Konfirmander: Hvad er Køben
havns Kirkesag? De unge vidste ingen Besked herom, hvor
imod de vidste Besked om baade: K. F. U. M. og K., Frel
sens Hær og Kirkens Korshær. Men da de tik at vide noget
om Københavns Kirkesag, var de straks villige til at gøre
noget for den. Nogle vilde sælge Lodsedler, andre gaa med
en Indsamlingsliste, andre igen sælge en Høstblomst. De
vilde med andre Ord give deres Tid, Kræfter og Idéer (selv
om de ikke var særlig originale). Men Ungdommen kan og
vil give, naar den vindes. Og jo ældre Ungdom, des mere
værdifuld Hjælp, Tid, Kræfter og Idéer. Og for alt det har
vi Brug indenfor Kirkesagen. Dertil kommer saa deres Be
gejstring, som endnu ingen Skuffelse har mødt, og deres
senere Forstaaelse, Velvilje, økonomiske Støtte, aandelige
Støtte, Bæreevne og Førerskab, naar de naar til Mands Mo
denhed.
Jo, de unge
maa
vindes for Kirkesagen!
Kan Københavns Kirkefond da ikke gøre mere for Ung
dommen, end den har gjort? Utvivlsomt!
For aandeligt at hjælpe de unge kunde Kirkefondet maa-
ske gøre en Indsats for at Kirkefondets egne Kirker kunde
staa aabne for andagtssøgende unge et Par Morgen- og Aften
timer. Mange unge gaar med Trangen til Stilhed, men kan
ikke faa den i deres Hjem med de smaa og overbefolkede
Stuer. Og om Vinteren kunde Kirkefondet hjælpe til, at et
Lokale i Krypt eller Menighedshus blev aabnet for de ai -
bejdsløse, hvor de kunde faa Varme, billig Kaffe, Underhold
ning og muligen ogsaa komme under Ordets Paaviiknmg.
»Det er ikke altid, man kan taale Ventetiden« (efter Arbejde),
som en ung arbejdsløs engang udtrykte sig. Mon ikke de
unges Hjerter var vundne for Kirkesagen baade for Nu
tiden og Fremtiden, om de mødte den under disse Former ,
og Kirken vilde nok gaa en endnu bedre Tid i Møde, hvad
angaar Forstaaelse hos Arbejderklassen.
Og for at vække Interessen hos den kristne Ungdom kan
Kirkefondet gøre end mere.
Kirkefondet kunde maaske fortælle den mere om sit Ar