304 / 454
279.
Ved Indvielsen af Hans Tausens Kirke
den 30. November 1924.
Rom . 1, 16: »Jeg skamm er m ig ik ke ved K risti
E van gelium , thi det er en Guds K raft til F relse for
hver den, som tror.«
Nu holder vi Kirkeindvielse, og det er en Glædesdag og
Festdag. For hvem er det nu en Glædes- og Festdag? Det
er det
fo r dem , som har arbejdet fo r denne Kirkes Opførelse,
Kirkens Præster og Menighed, som har bragt store Ofre for
at komme saa vidt, thi det er jo alene ved frivillige Gaver
uden Tilskud af offentlige Midler, at Kirken er bygget. De
har faaet Hjælp af
Hans Tausens Slægt,
af
danske Præster,
som gennem en Korflité har indsamlet netop til denne Kirke,
og af hele
den danske Menighed,
som gennem det københavn
ske Kirkefond ogsaa har ydet sit Tilskud. Og de, som har
arbejdet ivrigst og mest ihærdigt for at Maalet kunde naas
og det smukke Hus tages i Brug, de vil nu med størst Varme
istemme og synge med af hele deres Hjerte Salmen fra de
gamle Dage: »Denne er Dagen, som Herren har givet os, lad
os fryde os og glæde os paa den,« de vil ikke se det som Re
sultat af deres eget Arbejde, men som Guds Gave til dem,
at det nu er lykkedes at naa til Dagen, da Huset kunde
indvies.
Og saa er det maaske ogsaa en Festdag og Glædesdag
for
B eboern e af det store Sogn,
som ligger herude paa Bryg
gen. Jeg tænker paa dem, som ikke selv vil regne sig med
til Menigheden i egentlig Forstand, men som nu og da søgei
ind i Kirken, og som møder Kirken ved bestemte og højtide
lige Lejligheder i deres Liv. Ogsaa de vil glæde sig over, at et
smukt Kirkehus nu staar her som Sognets Kirke, ligesom De
lingen af de store Sogne og Opførelsen af nye Kirker jo i høj
Grad har været et Gode for den store Befolkning ogsaa under
det Synspunkt, at den nu kan faa sine kirkelige Handlingel
sømmelig udførte og ikke bunket sammen massevis.
Men er det egentlig en Festdag fo r and re9
Var det ikke
rimeligt, at Dagen fejredes af Menighed og Sogn alene paa
mere afsluttet, privat Maade? Er der egentlig nogen Grun
til at holde Festdag og Glædesdag for andre
— med R epræ
sentanter
rundt om fra
baade fo r F olk et og for K irken
ei
paa mener jeg at kunne svare: Ja, der er Grund dertil, og
jeg skal sige hvorfor.
Der kunde vises hen til, at der er noget, som heddei
Samfølelsen: naar et Lem lider, lider hele Legemet, naar
et Lem glæder sig, glæder hele Legemet sig. Og der er sagt,
at det er sværere at føle Medglæde end Medlidenhed, men at
glæde sig med andre, dele deres Glæde, det er noget ædelt