316 / 454
291
Harald Ostenfeld var Biskop over Københavns Stift, ned-
lagdes Grundstenen til Samuels Kirke. —
Samuels Sogn blev oprettet ved kgl. Resolution af 1ste
Oktober 1923, udskilt fra Simeons Sogn. Dets to første Præ
ster er Sognepræst Kristen Bjerregaard og præsteviet Med
hjælper Sigfred Sørensen.
Arbejdet paa at faa rejst denne Kirke paabegyndtes i
Efteraaret 1922 ved en Komité, hvis Forretningsudvalg har
underskrevet dette Dokument. Samuels Sogn og Menighed
har med et godt, offervilligt Sind taget Sagen op. Forskellige
københavnske Menigheder har givet eller lovet Hjælp. Den
slørste Hjælp udefra kommer fra Kirkefondets Hjælpeind
samling i Odense Amt, Ribe Amt og Ulfborg-Hind Herreder.
Byggegrunden er skænket af det københavnske Kirkefond,
der bliver Kirkens Ejer. Det er Hensigten at bygge i to
Tempi. Først bygges Krypten, der ventes færdig til Indvielse
i Sommeren 1925. Kirkens Arkitekt er Carl Schiøtz.
Paa den Granitsten, bag hvilken dette Dokument ned-
mures, staar skrevet: 1. Sam. 1, 27— 28, der lyder saaledes:
»Om denne Dreng bad jeg, og Herren gav mig, hvad jeg
begærede af ham. Ogsaa jeg skænker ham til Herren alle
de Dage, han er til. Og de tilbad Herren der.« — Megen
Bøn og meget Arbejde vil der ligge bag, naar Samuels Kirke
engang er rejst. Menigheden vil da tage imod den som en
Gave fra Gud og komme og tilbede i dette Guds Hus.
Maatte der i dem, der her skal færdes som Herrens T je
nere, altid være Aanden fra de gamle Dage: Tal, Herre, din
Tjener høre. Maatte her samles en Menighed, som Herren
kan kendes ved, og som af hans Naade kan være Salt og
Lys i dette Sogn — til Guds Riges Fremgang og til Jesu
Kristi Ære.« —
Derefter sang man det første Vers af »Paa Jerusalem
det ny« (Nr. 317 i Salmebogen), og Biskop
Ostenfeld
traadte
frem og talte. Biskoppen tog sil Udgangspunkt i Samuels
Historie. Samuel var en af dem, der satte Spor i sit Folks
Liv. Et gammelt Ord siger: Barnet er Mandens Fader.
Drengen Samuel havde en from Moder, og det første Ord,
vi hører af ham selv, er det Ord: »Tal, Herre, din Tjener
hører.« Da fik han sin Kaldelse, den Kaldelse, som, fordi
han var lydig imod den, gjorde ham til Manden, der i en
Tid, hvor Guds Ord var dyrt i Landet, kunde staa som
Vogter af Helligdommen. —
Vi lægger nu Grundsten til Samuels Kirke. Gid den
Menighed, her skal samles, maa blive en Menighed, der
er lydig mod Herrens Kaldelse, lydig som Samuel: Tal,
Herre, din Tjener hører. — Da skal dette Guds Hus, som
her rejses, blive et Sted, hvor det gode Budskab forkyndes
i en Tid, der trænger til at høre det; da skal her være