321 / 454
296
Derefter prædikede han over Dagens Evangelium, idet han
særligt dvælede ved Ordet: »Jeg er hans Røst, som raaber
i Ørkenen: Jævner Herrens Vej!« og gav en Skildring al de
aandelige Forhold i Sognet. Efter Tak og Bøn sluttede han
med Taksigelse til Arkitekt, Ingeniør og Haandværkerne,
der havde arbejdet ved Kirken. Da Velsignelsen var lyst fra
Alteret, sluttede Kordegn Heje med Udgangsbøn, og Forsam
lingen skiltes glade over, at der nu var kommet et Udgangs
punkt mere for aandeligt Liv ude paa det store Vesterbro
— den Bydel, hvor Forlystelseslivet udfolder sig stærkest.
Gladest var dog den lille Menighedskreds, der trofast har
baaret Dagens Byrde og Hede i Arbejdet for at faa Enghave
Kirke rejst. Maatte Guds rige Velsignelse følge den og dens
Præster i deres Arbejde videre frem!
Ch. N.
Ved Indvielsen af Enghave Kirkesal
den 21. December 1924.
Joh. 6, 1— 13.
Denne kendte Fortælling giver os et Billede af Jesu Liv
og Virksomhed, saadan som den formede sig, da han gik
omkring og forkyndte Rigets Evangelium og bragte Læge
dom for alle Sygdomme og Svagheder i Folket.
Her er jo meget at lægge Mærke til, som ogsaa kunde
fremdrages ved denne Lejlighed og finde sin Anvendelse. Jeg
tænker her særlig paa Jesu Forhold til de store Skarer, som
han ynkedes over og kom til Hjælp, saa at de af ham fik
det, som baade deres Sjæl og Legeme trængte til. Men det
vil jeg altsammen lade ligge i Dag, for at vi kan samle vort
Sind om et eneste Træk i Fortællingen: Jesus og Disciplene.
Der staar om Jesus, der rettede Spørgsmaalet til Filip:
»Hvorfra skal vi købe Brød, at disse kan faa noget at spise?«
at han rettede det Spørgsmaal for at prøve ham, »thi han
vidste selv, hvad han vilde gøre«. Hvad vil det nu sige? Vil
det sige, at Jesus vilde udrette det hele, uden at nogen gik
ham til Haande? Det kan ikke være hans Mening; thi vi
hører om ham, at da Brød og Fisk laa for ham, saa kastede
han det ikke i Grams til de nærmest staaende, men han
sagde til sine Disciple, at de skulde bringe Folket til Sæde,
og saa sendte han dem ud til de lange Rækker af Mennesker
at dele ud, saa at de alle fik noget og blev mættede. Altsaa,
Jesus ser ikke saaledes paa det, at Disciplenes Tjeneste er
overflødig, det er ikke Meningen med Ordene: »Og han vid
ste selv, hvad han vilde gøre.«
Det forekommer mig, at der er nogle fromme Kristne,
som indretter sig og forholder sig, som om det var Me