298
den til, at der følger Skuffelse ovenpaa saa mange Planer,
som man har fattet i god Mening, efter bedste Overvejelse,
men som man ikke har spurgt Herren om først. Som det er
ham, der maa lægge Velsignelse i, for at det skal blive til
noget, saa maa han ogsaa styre og raade og angive Tids
punktet: nu er det Tid til at gaa ud.
Og saa maa Disciplene se paa, hvad der er for Haan
den, om det end synes smaat for deres Øjne, og de fristes
til at komme med Spørgsmaalet: hvad er det til saa mange?
Det er Herrens Skik at arbejde med det, som er for Haan
den, glæde sig over det, takke for det og velsigne det. Og
saa Haand paa Værket, om man end ikke kan se hele
Maalet, men kun et lille Stykke af Vejen. Og da skal man
gaa ud med det, som man har faaet af Herren, thi naar man
har faaet det af ham, saa er der ganske anderledes Forslag
i det, end naar vi gaar paa egen Haand.
Og nu ønsker vi dem til Lykke og Velsignelse, som her
har faaet sig et nyt Kirkehus. Lad være, at nogle synes,
at det er ringe, det er dog Eders, og det er betroet Eder af
Gud. Jeg har egentlig altid fundet mig godt til Rette i de
smaa Kirkehuse, og naar vi nu om nogle Dage skal høre
om ham, der fødtes i en Stald og lagdes i et Krybberum, saa
tror vi, at hans Gerning godt kan øves i det lille Kirkehus.
Og saa vil han, som selv véd, hvad han vil gøre, være med
Gerningen, naar den øves i Lydighed, og han vil i sin Time
og paa sin Maade, naar Trangen er der, give Plads til flere.
Og saa give Gud Lykke til, at her maa samles en Menighed
og her maa staa Præster, som kender Herren under det Navn:
Han véd selv, hvad han vil gøre, som ikke vil løbe foran
ham eller give ham Raad, men vil staa under hans Ledelse,
agte paa hans Vink og saa gaa, naar han siger: gaa, være
Tjenere i Ordets fulde Eetydning. Da skal de ogsaa opleve
den store Glæde, som de tro Tjenere oplevede, som gik med
de fulde Kurve ud til de sultne, at det blev nok til dem
alle, at det, som de gik med, kunde mætte, og at det er
den største Glæde, som kan times et Menneske, at blive sendt
af Herren at give Mennesker det, som de trænger til for at
kunne leve. Amen.
Personskifter ved Kirkefondets Kirker
i 1924.
Præster:
Kaldskapellan ved Absalons Kirke Johs. Brus
til Sognepræst for Grene. Missionær i Kina A. Oksbjerg til
Kaldskapellan ved Absalons Kirke. Kaldskapellan ved Beth-
lehems Kirke Niels Emil Jessen til Sømandspræst i Ham