de til Arbejdet særlig uddannede, hvis Uddannelse og Viden
dog vilde være Præsternes underlegen. Selve Arbejdet og An
svaret, der følger dermed, vil for enhver, som i Alvor tager
det op, virke opdragende.
I Forhandlingen deltog iøvrigt
Stiftsprovst Ussing,
Pro
fessor
Westergacird, Sognepræst Holt
og Installatør
Chri
stensen,
der sluttede med at bede Præsterne om at tage
godt mod L. Y. M.s nye Planer, der netop gik ud paa at faa
et Arbejde i Gang indenfor de enkelte Sogne.
Ved Il-T id en sluttede Biskoppen Mødet med Bøn. Mange
af de tilstedeværende har senere udtalt deres Glæde over den
gode og indholdsrige Aften.
Præst og Lægmand i Samarbejde.
A f Pastor
A. Fibiger.
Dette Emne, som jeg har faaet opgivet at tale om i Aften,
er i kort Begreb Indre Missions gamle Program. Det er del
første Feltraab, der lød paa den historiske Dag, den 13. Sep
tember 1861, da Vilh. Beck som ung Kapellan paa Johs.
Clausens Opfordring tog til Stenlille for at tale ved Aars-
festen for Indre Mission. Han vidste ikke meget om, hvad
Indre Mission var, men han holdt sin Prædiken ud fra 5. Ka
pitel i Lukas Ev., hvor der fortælles om Peters Fiskedræt,
og opridsede Indre Missions Gerning paa genial Maade,
saadan som den har udviklet sig til at blive en Velsignelse
i det danske Kirkeliv.
Jeg skal jo ikke her holde Foredrag om Indre Mission;
men jeg vilde nævne dette, at Samarbejdet mellem Præst og
Lægmand netop udgør Indre Missions Program. Og saa
vil jeg gøre opmærksom paa 2 Ting.
Nogle af os har lige været til Kongres i Stockholm.
Man behøver ikke at rejse længere bort for at faa Øjnene op
for, hvor godt vi har det herhjemme, og for at prise Gud
for det Samarbejde, vi her har mellem Præst og Lægfolk.
Dernæst vil jeg sige: Man maa ikke tro, dette Samarbejde
gaar af sig selv. Det er ikke et mekanisk, men et aandeligt
Arbejde. Der er maaske nogen Grund til at nævne dette
overfor Kirkefondets Præster. Der skal et bevidst Samar
bejde i Gang. Kommer der det, vil det blive til Velsignelse,
og det kan hænde, at man vil opleve det samme, som vi har
erfaret ude i Elias Sogn, at hvor Præsten kom til kort, der
slog Lægmanden ofte igennem.
Det er en given Sag, at Præsterne kan ikke undvære Læg
folkets Medarbejde i vore Sogne paa 10,000 Mennesker;
hvordan skulde det være muligt ellers at faa de mange For
greninger af Arbejdet udført: