306
og den sprængte Præst. Man glider saa let fra den ene Type
over i den anden og tredie. Pastor Gad i Kundby sagde
engang: »Københavns Erobring vil koste en Generation af
Præster.« — Vi skulde lidt oftere huske paa John Motts vise
Ord: Det er smukt, naar en Mand kan gøre 7 Mands Arbejde,
men det er endnu bedre, naar han kan sætte 7 andre Mand i
Arbejde.
Der var engang en Præst, der tog sig for at revolutionere
mine Begreber om en Præsts Arbejde. Jeg kom ud af den
ene Bestyrelse efter den anden; da han ogsaa foreslog mig
at lade Menighedssamfundets Aftener falde, sortnede det for
mine Øjne. Men nu i Morgen Aften er der Samfundsmøde
hjemme, jeg er ikke med, og dog gaar det udmærket, det
er Lægmænd, der holder det hele i Gang.
Det er jo normalt for en sund Mand at arbejde, han
føler Trang dertil, og er han et Guds Barn, saa føler han
Trang til at arbejde for Guds Rige. Og han ønsker ikke altid
at være under Præstens Kontrol. Derfor vandt L. Y. M. Til
slutning, den var Lægfolkenes Protest mod Pavetendenserne.
Enhver Mand ønsker at arbejde nogenlunde frit og paa eget
Ansvar.
Men, vil man sige, bliver Præsten ikke sat ud af Spillet?
er det ikke galt, at lian ingen Kontrol kan føre? Jeg vil svare,
at har man Tillid til de Lægfolk, der arbejder i ens Sogn,
saa gør det slet ingenting — jeg tror tværtimod, at Præsten
faar mere at vide om sit Sogn paa den Maade. Jeg mindes
Kammerherre Barner, Fabrikant Laur. Knudsen og mange
andre ude hos os, som har været gode Støtter for os Præster.
Og jeg vil nævne Dr. Kjer-Petersen, som har siddet i 5— 6
Aar i vort Menighedssamfund. Han er en initiativrig og
varmhjertet Mand, og det er ham, der har startet Menigheds
børnehaven i Absalonsgade 37. Jeg skal fortælle Dem lidt om
det Sted. Der bor i den Ejendom 700 Mennesker, deraf er
ca. 200 under Konfirmationsalderen. Jeg var derhenne en
Dag med en af vore Indre Missionærer, og da vi havde gaaet
omkring og set lidt paa al denne Fattigdom og Elendighed,
spurgte jeg ham: Hvad tror De, at De var blevet til, hvis
De havde levet Deres Drengeaar paa saadan et Sted? Han
svarede mig uden at tøve: Jeg var blevet Bolschevik. —
Der er i Absalonsgade 37 ikke ét lille Pigebarn paa 10 Aar,
som ikke er indviet i alle Livets Mysterier. Det var paa dette
Sted, at Dr. Kjer-Petersen fik lejet en Lejlighed paa 1. Sal
til Børnehave. Da han foreslog os at overtage den, sagde jeg
ja med Glæde! Men hele Arbejdet lod jeg Lægfolket om, en
Kreds af varmhjertede Mænd og utrættelige Kvinder tog' fat,
og der er nu over 40 Mænd og Kvinder, der arbejder i Absa
lonsgade 37. Der boldes Børnegudstjenester, Fritidshjem,
Laanebibliotek og meget andet. Det er som en Stat i Staten.