337 / 454
Grænse, her gælder det om at rejse Mennesker, og under
dette Arbejde og i selve dette Arbejde har Kirken vundet
Glæde og Styrke.
Endelig: Ganske vist er Menigheden i København ikke
det samme som den danske Menighed, men Menigheden i
København er stillet paa en fremskudt Post. Det aandelige-
Liv og den Frimodighed til Arbejdet, som findes her, vil
have Betydning for den hele danske Menighed.
Derfor kan Kirken for sit eget Livs Skyld ikke undvære
Kirkesagen, og vi takker Gud for den.
312
Folketingsmand, Dr. phil. L. Moltesen:
Kirkesagens Betydning for Folket.
I sin Bog »Under Sovjetstjernen« fortæller Popoff, af
Sovjet til at begynde med lukkede Kirkerne med den Be
grundelse,-at Religion var Opium. Da Sovjet gik over til den
nugældende nye Økonomi, som man plejer at kalde »Nep«,
opdagede den, at Menneskene ikke kunde leve uden Opium,
og den oprettede Spillebuler.
Disse russiske Erfaringer er almengyldige. Vi er nogle,
der foretrækker Kirker for Spille- og Dansebuler, og vi har
besluttet i Aften at sige, at her er vi, og i den følgende Tid
vise, at vi bliver for at arbejde for en sund og kraftig Slægt
i Danmarks Hovedstad, for en Slægt, der er besjælet af
Ærefrygt for det, som er oventil, af Offervilje for det, som
er nedentil, og af den Selvfornægtelse, der frigør mig for
mig selv.
Det danske Folk hverken kan eller vil undvære Kingos,
Brorsons og Grundtvigs Salmer. Den danske Sjæl er fyldt af
det Orgelbrus, der udgaar fra dem. Det danske Folk vil ikke;
kunne undvære Søren Kierkegaards Ottekrogsvej, Stedet,
hvor de mange Veje mødes, men hvor man dog er ene —
en saadan Ottekrogsvej er Kirken i den store By.
Vi presser ingen til at være med i Arbejdet, thi vi tje
ner en Herre, om hvem det er sagt: »Trælle han aldrig har
hyret, men kun frivillige Folk.« Vi betaler selv, hvad det
koster, samtidig med, at vi betaler vore Skatter til Stat og.
Kommune og giver vort Bidrag til det nye Nationalmusæum
og til alt det andet, der stiller Krav til os, og dog er vi
klare over, at vi væsentlig maa vente Medarbejdere fra de
Kredse, »hvis Kassebeholdning er opspist«; men naar vi faar
Raad til at give mere end vor lovbefalede Pligt, der tvinger
os til at give endog tilsyneladende over Evne, saa ligger det
i, at vi har Glæder af indre Art, Glæder, som »Verden« ikke
kender, og som gør os det muligt at spænde Livremmen ind,
naar det gælder.