339 / 454
314
og saa kommer dette Brev til dem, som Jeremias sendte i
Jehovas Navn, og saa staar der: »Søger den Stads Bedste, til
hvilken
jeg
har bortført eder.« Det var mig, der var med,
dengang jeg førte jer derhen. »Søger den Stads Bedste, og
beder for den til Herren; thi naar den har Fred, har I Fred.«
Det er en Befaling; men det er saadan med alle Guds
Bud, at de indeholder tillige et Indhold, en Forjættelse, en
Udsigt til noget saare lyst og glædeligt. Og naar Gud befaler:
I skal søge den Stads Bedste, til hvilken I er komne, saa
betyder det jo dette: Lad være at se med Forbitrelse paa den;
lad være at lade Hænderne synke, men søg dens Bedste.
Hvad er den Stads Bedste, som I skal søge, den, om hvil
ken der staar, at naar den faar Fred, saa faar I Fred? Guds
Menighed i København, den er jo ikke i Babylon; der er jo
nok nogle, der synes, at København paa mange Maader kan
minde om Babylon. Vi er jo ikke vildfarne her i vor Stad,
men vi er i vor egen Hovedstad, i vort Lands Hovedstad. Og
naar nu Guds Menighed har faaet en Plads dér, saa gælder
det vel paa lignende Maade: Lad være med at slutte jer af;
lad være med at sige: Vi har det hyggeligt og godt indenfor
den Kirke, vi søger, og ved det Nadverbord, vi samles om;
her er vi hellige, her er vi Guds Menighed; hvad der er uden
for, har vi ikke noget at gøre med. Lad være med at slutte
jer af, om I har det aldrig saa hyggeligt og godt. Lad være
med at sige: Guds Ord
er
jo forkyndt for de mange Hun
dred Tusind, som aldrig hører, og de fleste
har
taget deres
Parti; de véd meget godt, de er fjernt fra Gud, men bryder
sig heller ikke meget om det. Lad være med at se med saa
dan et bittert Syn paa dem, der er udenfor, men se paa
dem som dem, Gud giver jer en Opgave til. I skal søge
deres Bedste; I skal søge at bringe dem Fred, for de har
ingen Fred. Og naar I saa bringer dem Fred, skal Freden
vende tilbage til jer.
Vor Hovedstad — jeg skal tale om Kirkesagens Betyd
ning for vor Hovedstad. Der er nogle, der har kaldt vor Ho
vedstad for Danmarks Hjerte; det vil jeg nu nødig gøre, for
jeg synes, man saa fornærmer dem i Jylland og paa Fyn og
rundt om i Landet. Hvor Danmarks Hjerte er, det er maa-
ske vanskeligt at afgøre; men dér, hvor der er Kærlighed
til vort Folk og Fædreland, dér synes jeg, Danmarks Hjer
te er.
Der har været de Tider, hvor jeg synes, Danmarks Hjerte
var i København: 1658— 59 da bankede Danmarks Hjerte i
København, og i 1801 ved Slaget paa Reden, da bankede
Danmarks Hjerte i København; i 1848— 49 da bankede vel
ogsaa Danmarks Hjerte i København; men ellers vil jeg sige,
at det at føle Danmark paa Pulsen og sige, hvor dets Hjerte
er, kan være vanskeligt nok. Jeg tror, at Danmarks Hjerte