340 / 454
315
er ogsaa i København, men jeg tror, det ogsaa er i Jylland
og rundt paa Øerne.
Men hvor er Danmarks Lunger? For der er jo noget om,
at Hjertet har sin Gerning; det skal drive Blodet rundt i
Legemet og ud i Lungerne, og ude i Lungerne skal det iltes;
uden Ilt bliver Blodet ikke lyst og rødt og løber ikke saadan
gesvindt rundt og bringer den Næring, som det skal.
København er som Danmarks Lunger, og saa kommer
det an paa, at Lungerne ikke har Tuberkulose, men er sunde
og gode. Vi véd, hvordan den Sygdom, jeg her nævnte, har
hærget og hærger vort Folk; men vi kender ogsaa en anden
Tuberkulose, som hærger Lungerne ogsaa i København:
Vantro, Gudløshed, Usædelighed, Had og Nid fra den ene
Klasse overfor den anden, Løsagtighed, Fornøjelsessyge,
Pyntesyge og Gerrighed, det er den Slags Tuberkulose, som
hærger Lungerne. Men naar Lungerne er gennemtræng! af
den Slags Ting, saa gælder det om, at der tages et Arbejde
op, for at Ribbenene ikke skal snævre dem ind, men kan
skaffe Plads til Lungerne, saa man kan se, de kommer i
Funktion og gør dette, at naar Blodet drives fra Danmarks
Hjerte ind i Lungerne, saa iltes det paa den rigtige Maade,
og naar det saa vender tilbage til Hjertet og kommer rundt i
Legemet, da er det sundt, frisk, godt Blod.
Jeg tror, at i dette Billede er der noget, vi alle har Grund
til at skrive os bag Øret, og jeg synes, at det, som Kirkesagen
vil, det er jo egentlig dette, om der kunde blive sunde Lunger
for helé vort Folk i København.
Jeg nævnte nys, at der er mange Slags Sygdomme, som
kan ødelægge Lungerne, saa de ikke bringer Ilten frem;
men jeg kunde vel sige: Helbredelsesmidlet, det er netop
det, som staar i Ordet: Søg den Stads Bedste, til hvilken
jeg har ført jer hen, og beder for denne Stad, for naar den
har Fred, skal I have Fred.
Det er det, der trænges til i København: Fred. Hvor man
ge Timer i Døgnet tror I egentlig, der er Fred i København?
Er der nogen af jer, der har prøvet at ligge vaagen en Nat
igennem, vil I vist sande: det er kun faa Timer, der er h ied.
Hvor er der Spektakkel og Støj, hvor traves og lærdes dei ,
og naar Arbejdet om Dagen er forbi, hvor traves og fæi des
der saa for at komme rundt til Fornøjelser og Glæder, des
værre ikke altid vel den Slags, som duer noget. Hvor ei der
lidt Fred i vor Stad! Hvor kan.man føle det som en Vel
signelse engang imellem at komme ud paa Landet og mæike
den Velsignelse og Fred, at kunne høre Kirkeklokken linge
Solen ned og Solen op. Hvor er der lidt Fred i København,
lidt Fred paa Gaderne og lidt Fred i Hjemmene; hvor savnes
Freden dér i mange Hjem. Hvor er det sjældent, at Fredens
Stjerne staar mellem Mand og Hustru, mellem Foiæ lcie og