Previous Page  346 / 454 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 346 / 454 Next Page
Page Background

321

ligionen, paa den kristne Menighed og Moral, og tilsidst

paa Jesus Kristus selv, og da man ikke vidste anden Maade

at skaffe ham ud af Verden paa, saa skrev man, at han har

aldrig eksisteret. Og Fjenden jubler ved Tanken, og for

nylig kunde vi høre en af Studenternes Førere*) sige og

skrive:

»Den religiøse Fordummelse er en Midgaardsorm af

endnu mere fantastisk Størrelse, end nogen gammel Skjald

har kunnet opdigte . . . . Hver Gang en ny Thor er traadt

til og har taget et Kæmpetag i Katten, har den hvæset og

strittet imod, og de dumme Landet over har gottet sig. Men

hvis de vidste, hvad der efterhaanden skete, vilde Smilet

stivne. Katten har løftet det ene Ben, og vi lader den ikke

løbe.

Videnskaben har faaet Tag i selve de oldkirkelige Skrif­

ter, hvorpaa Troen i Aarhundreder har bygget, og det er

bevist (!), at dette Grundlag er en løs Hob af jødiske Pro­

fetier og sentimentale Legender, og at den historiske Viden

om Jesus er saa svagt underbygget, at man fra et viden­

skabeligt Standpunkt har rejst Tvivl om, hvorvidt Jesus

overhovedet har levet.«

Saaledes taler Fanatismen og Fjenden. Og

Kirkens

Svar

derpaa er det samme: Vi velsigner fjenden . Vi byg­

ger Kirke paa Kirke, og dér gør Herren selv sin Gerning

til dens og dens Børns Velsignelse.

Ilan kan det. Historien

— som Modstanderne viser hen

til _ har indtil denne Aften vist, at ogsaa

vor Folkekirke,

saa svag og fejlende den kan synes at være, er et Hjem­

sted for'Herrens Menighed og et Værksted for hans Gerning.

Den Gerning var alle Dage

den samme.

Han sendte sine

første Mænd og Vidner ud med denne Befaling: »Hvor 1

gaar hen, skal I forkynde Evangeliet og drive de onde Aan­

der ud.«

Begge Dele

skulde de, prædike Ordet og læge F o l­

kets Saar og Onder.

Og det sker

den Dag i Dag.

Hvorsomhelst

en ny Kirke

rejser sig mellem Kolonihaverne og de store Kaserner og de

midlertidige Barakker, dér sker Herrens Gerning. Klokkerne

ringer som Svar paa Fjendens Spot, og de fleste elsker den

Lyd.

Ordet

samler en Menighed, og den gaar ud til de andre

og

er god ved dem,

samler de smaa i Børnehaver og tagei

sig af de syge og gamle. Men en Kirke maa der til, et Vær

v-

sted maa Herren have. Jeg kom selv som ung ikke saa

sjældent i saadan en lille ny Kirke, hvor en jævn, nidkær

ung Præst stod, og det var tydeligt at kende, at den c-

nighed, der var ved at samles dér, de var ikke fisket fra

*) Adjunkt Frisch, Formand for Studentersamfundet, Lærer ved

Metropolitanskolen!