348 / 454
323
Lyst. Nyd Livet! Kræv din Ret! Tag din Plads i Solen!
Gaa ikke og gør Undskyldning for, at du er til! — Det er
langt lettere Tekster at prædike over end dette: Gør din
Pligt! Tag dit Ansvar op!
Ansvaret har altid tynget Menneskeslægten.
Adam
vilde nødig bære det og sagde til Herren: Det var
ikke mig, det var Kvinden, du gav mig! — hvorved han
paa en vis Maade lod Gud selv faa Ansvaret tilsidst.
Og
Eva
skød Skylden paa Slangen, det var ikke hende,
men Slangen, der forførte hende.
Kajn
vilde ikke bære Ansvaret for sin Broder.
Ypperstepræsterne
vilde heller ikke bære Ansvaret, men
stødte den fortvivlede Judas fra sig og sagde: Hvad kom
mer det os ved, om du har forraadt uskyldigt Blod, se du
dertil! Men det samme Ord ramte dem selv lidt senere paa
Langfredag Morgen, da
Pilatus
vaskede sine Hænder og
sagde: Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod, se I dertil!
Men
Jesus,
den eneste virkelig uskyldige, gik villigt ind
under Byrden og tog Ansvaret paa sig.
Denne Ulyst til at bære Ansvaret er ikke bleven mindre
i Tidernes Løb. Den ligger os i Blodet endnu, vi, som alle
er Adams Sønner og Evas Døtre, se blot, hvorledes det
staar til i Verden med de politiske Partier, Aviser, Aktie
selskaber og Banker, — Profit vil de allesammen have, og
helst store Tantièmer, Ære og Anseelse er de som Hunde
efter; men hvornaar saa man en Redaktør, der bekendte, at
han havde Uret, eller en Politiker, som sagde: Vi har An
svaret, og vi maa bære det.
Og se nu med
Hensyn til Kirkesagen:
Da Samvi
hederne omsider begyndte at blive saa ømme, at man ikke
længere stiltiende kunde finde sig i det store kirkelige For
fald og hele den aandelige Nødstilstand i vor By, der fandt
sit Udtryk i de tre kirkelige Skampæle: Massedaab, Bunke
bryllup og Liniebegravelse, saa søgte man jo ogsaa først
at faa Ansvaret, denne ubehagelige Tyngsel, lagt fra sig.
Hvem har egentlig Ansvaret for hele denne Misère? spurgte
man sig selv, og saa var der et lyst Hoved, der sagde:
Sta
ten!
■—- og et andet lyst Hoved føjede til:
Og Kommunen!
— Ja, selvfølgelig! Det var da saa ligetil! Og det slog man
fast og dokumenterede det med mange soleklare og over
bevisende Grunde baade af den hellige Skrift og af Grund
loven.
Og man gik til Staten, og Staten sagde: Ja, vi skal fore
lægge et Lovforslag om at faa bygget otte nye Kirker; men
saa maa I først selv tage fat og samle ind, saa vi kan se,
om der er nogen Trang til dem ude i Menigheden. Og saa
tog de fat og samlede ind af alle Kræfter, og da de kom igen,
straalende af Glæde, og forkyndte, at nu var der samlet saa