325
ved førte ind over vort Liv. Det har kastet Ry over os i hele
Norden; men det var
os,
der fik Velsignelsen. Det var
os,
der fik, og
ham,
der gav.
Han
har arbejdet, og vi har faaet
Lov at staa og se ham arbejde.
Og tro mig, at naar vor Tids Kirkehistorie skal skrives,,
da vil de Blade, der bærer til Overskrift:
» Københavns Kir
kesag«,
til sene Tider
straale
i Danmarks Kirkehistorie som
et Vidnesbyrd om, at da var der Liv i Kirken, og mere end
én ung Præst vil senere føle sit Hjerte banke og ønske, at han
dog havde faaet Lov at være med i denne skønne Bevæ
gelse.
Og nu er det
os.
Hvis
vi
ikke har Ansvaret overfor
vor
Tids Opgaver, hvem skulde da have det? En ny Opgave,
eller rettere: en ny Chance rækkes os gennem dette nye
Fremstød. Lad os da ikke tøve. Lad os ikke istemme den
gamle Klagesang: »Tiden er ikke kommen, Tiden til at.
bygge Herrens Hus!« Thi det kan vi være visse paa, at
Herrens Gerning gaar fremad, den kan ikke hvile; men det
var en Ynk, om han skulde blive nødt til at skyde os til
Side og føre den frem uden os og udenom os.
Vore Venner paa Landet
har
allerede gjort
deres
Pligt og
taget deres Del af Ansvaret ved at tegne henimod de to
Millioner. Og nu er det
os.
Det er en Naade, han vil bruge
os og unde os at føre denne Sag frem netop nu. Saa Haand
paa Værket og ingen Tale om Dagens Byrde og Hede, og
intet af dette: Skal jeg være min Broders Vogter?
En lille seksaars Pige gik nede i Absalonsgade og slæbte
paa sin lille treaarige Broder, saa hun struttede med Maven
og stønnede under den lille Kødklump. En venlig Dame
sagde: »Det er altfor tung en Byrde for dig, min lille Pige!«
Men hun saa fornærmet op og sagde: »Det er ingen Byrde,
det er min Bror!«
Se, dér har vi noget af det rigtige Sind. Saadan skal vi
ogsaa se paa vor Opgave og vort Ansvar. Haand paa Vær
ket, og saa i Gang med det i Jesu Navn og i Jesu Kraft! At
vi altid maa fmdes dér, hvor Herren venter, vi skal være,,
og være der saaledes, som han helst vil have os.
Kontorernes Flytning.
I næsten 20 Aar har Det københavnske Kirkefond haft
Kontor sammen med Menighedsplejerne i Badstuestræde 17
Udviklingen indenfor begge Virksomheder har nu sprængt
de Rammer, hvorunder vi hidtil har aibejdet. i ar øn