330 / 454
305
Jeg skal nu ikke trætte Dem med at tale om alt dette
Arbejde — Blaa Kors, Ungdomsarbejde, Søndagsskole —
som vi alle kender.
Men jeg vil tale til Dem om L. Y. M. — jeg tror, det vil
være det mest frugtbringende. L. Y. M. har haft min uskrøm-
tede Kærlighed lige fra sin Start, lige fra den Aften, da en
ung Ingeniør stod frem i Københavns Præstekonvent og
talte om Herrens Kald.
Ellerbek sagde engang, at et Kald er »en Herrens drivende
Magt i Sjælen«. Saadan var det med denne unge Mand. Jeg
husker, at han sagde: »Dersom vi i vor Tid ikke bringer vor
Tids Mennesker Evangeliet, saa faar de det ikke bragt.«
— Ingeniør Blichfeld kom ikke til at gøre saa meget selv,
Gud havde noget bedre til ham, da han tog ham hjem
til sig, men vi vil altid sige Tak for den Velsignelse og Im
puls, han kom med.
Hos os i Elias Sogn har L. Y. M. betydet et vældigt
Fremstød; bundne Tanker er blevet udløst, og iriske Strøm-
me er bragt til at rinde. I forrige Uge fik jeg fra Lederen ai
L. Y. M. en Redegørelse for deres Arbejde i sidste Aar, clei
viser, hvor omfattende og uundværligt det er. — Men jeg
tror, at L. Y. M. er nede i en Bølgedal for Tiden. Det er der
maaske meget andet indenfor Guds Rige, der er. Saadan
er det f. Eks. med Indre Mission i Sverige (bosterlands-
stiftelsen) — den blev fuldstændig ignoreret af Stockholms
Præsteskab, saa man syntes, det var en Ynk; men jeg sagcc
til dem deroppe en Aften i et privat Hjem: det er slet lk ve
den ringeste Stilling at føle sig langt nede, for saa forbereder
Gud et Fremstød — det er jo sandt, at i de ydmyge a e c ei
faar man lettest Gud i Tale. — Ogsaa K. F.
• 1 • iei
hjemme er for Tiden i Bølgedalen, men jeg tioi som sa^
ogsaa, det gælder L. Y. M. Den stødte vel lic t an i sin
Begyndelse, var lidt voldsom i sin Fremfærd, som det ofte
gaar, naar Mandfolk tager fat. I vort Arkiv hjemme hai jeg
deres Programmer liggende fra den Tid, der var Løbesedle
og Opraab om Møder o. s. v., alt skulde
r e v o
utioneres.
De skulde løbe Hornene af sig — vi Præster har jo ogsaa
forset os, da vi var unge — saadan gaar det altid, naai en n>
Vaar kommer. Nu er Vingeslaget dalet, men derfor er dt
intet opgivet. Jeg tror, L. Y. M. vil rejse sig som u&
nix, og saa vil de være en Erfaring rigeie.
Naar man stiller sig, som vi har gjort hos os, saa ni
ver Lægmændenes Arbejde ikke et Arbejce
m0
m ,rheide
ikke engang uden Præsten, men i godt og kærligt Samaibejc t
med Præsten. - Der er jo Præster, der gaar
r u n d t
med en
Marskalstav i Tornystret, som synes, at de kan alting se v
og vil alting selv, og saa kommer Konflikten, i ene er^ v^
alle de 3 Typer, den fortravlede Præst, den nervøse P