![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0447.jpg)
414
Genforeningen. Ogsaa fra de to danske Kirkesamfund i de
Forenede Stater kom der Bidrag.
Ialt er indtil nu indgaaet ca. 280,000 Kr.
Desuden har Aldersro Sogn indsamlet godt 36,000 Kr. og
en toaarig Sogneindsamling ventes at ville give ca. 24,000 Kr.
Kirkefondet har skænket 30,000 Kr., Halvdelen af, hvad Kir#
kegrunden har kostet.
V i mangler endnu ca. 60,000 Kr. Men vi tror, at der endnu
er mange Mennesker i vort Folk, som gerne vil mure en Sten
ind i den Kirke gennem deres Bidrag.
Selve Grundstensnedlæggelsen fandt Sted Tirsdag d. 15.
Septbr. Det var en Regnvejrsdag, men det var Opholdsvejr,
saalænge Højtideligheden stod paa. En stor Skare indbudne
samledes nede i Udgravningen og en endnu meget større
Skare fra Sognet stod oppe omkring den.
Efter at vi havde sunget „Lover den Herre, den mægtige
Konge med Æ re“, bød Forretningsudvalgets Formand, Pastor
Charles Nielsen, Velkommen, fortalte Kirkeplanens Historie
og oplæste det Grundstensdokument, som blev indmuret i
Kryptkirkens Korvæg, lige under Alterpladsen.
V i sang derefter Salmen: „Forgæves er vor Kraft og Kunst,
hvis Gud den ej betrygger“, saaledes at der blev muret en
Sten ind over Dokumentets Plads mellem hvert af Salmens
Vers. Biskop Ostenfeld nedlagde den første Sten, efter at
han havde talt. Hans Tekst var Salme 118, Vers 1: Priser
Herren, thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig.
Biskoppen udtalte: „Saaledes lyder Begyndelsen til en af
Israels herligste Lovsange, det er Omkvædet, som gentages
i den, og med de samme Ord slutter Festsangen, i hvilken
Israels Menighed udsynger det, som bor i den af Glæde og
Tak.
Med et bedre Ord kan vi ikke skride til at nedlægge
Grundstenen til Taksigelseskirken. Det er et godt Navn for
en Kirke.
Enhver Kirke bør være en Taksigelseskirke. Thi det er
Grundloven i Budskabet, som Kirken har at overbringe, at
det første er ikke at yde og præstere noget overfor Gud, at
staa overfor et Krav fra Guds Side. Det første fra Guds Side
er hans Gave til os, og dertil svarer, at det første fra vor
Side bliver at modtage hans Gave med Taksigelse.
Og det største i Guds Gave til os er ikke, at han rækker
os en Almisse eller en Smule Opmuntring, men det største
i hans usigelige Gave er, at han giver os sig selv. Han har
givet os sig selv i sin enbaarne Søn. Og dertil svarer, at Tak?
sigelsen ikke bliver en Tak for saa at sige en tilfældig Gave,
men bliver Taksigelsen og Lovprisningen for ham selv. Og de
enkelte Gaver og Opmuntringer, vi faar af ham, skal hjælpe