443 / 454
410
terne ingenlunde er indgaaede med et tilsvarende Merbeløb.
For større Overskueligheds Skyld er der i det efterfø gende
ikke medtaget Ører eller Tiere og Enere.
De siørste Indtægtskilder var:
Kirkekollekten paa St. Bededag Kr. 87.400 hvilket er Kr.
7,600 mindre end i 1923, indgaaet ved Møder, Bidrag og stør
re Gaver Kr. 17,000 eller Kr. 1.800 mindre end i 1923, testa
mentariske og andre ekstraordinære Gaver Kr. 18.600, Chr.
P. Hansen og Hustrus Kirkefondslegat Kr. 60,000, er ude
lukkende anvendt til Lønning af de præsteviede Medhjæl
pere og Løntilskud til Præster, indsamlet af Menighederne
ved 26 Kirkefondskirker Kr. 102,100 til deres Drift, Afdrag
paa Laan Kr. 12,700.
Men for at faa Balance har endvidere maattet forbruges:
Kassebeholdningen pr. 1ste Januar 1924 Kr. 9,700, Giro-
beholdningen Kr. 800, Bankbeholdningen Kr. 23,300, af Ind
tægten i 1925 Kr. 19,600, tilsammen en Merudgift af Kr.
53,400.
At der har været en saa betydelig Merudgift, er saa me
get mere beklageligt, som det ogsaa tegner til, at vi gaar ud
af Aaret 1925 med et større Driftsunderskud, og at der for
1926 har maattet budgetteres et Underskud paa ca. Kr.
36.000.
D e største Udgiftsposter
var:
Tilskud til Opførelse af nye Kirker Kr. 46,500, Løn og
Løntillæg til Præster Kr. 60,000, Pensioner og Forsikringer
Kr. 7,300, Administration Kr. 21,100, Kirkefondets Blad Kr.
10,200, Renter af Prioritetslaan Kr. 13,400, Afdrag paa Prio
ritetslaan og andre Laan Kr. 27,400, Skatter og Afgifter Kr.
8.000, Køb af Grund Kr. 32,100, Kirkernes Drift og Vedlige
holdelse Kr. 121,400, nemlig det Beløb paa Kr. 102,100 ind
samlet af Menighederne ved Kirkefondskirkerne plus et T il
skud paa Kr. 19,000 fra Hovedkassen.
Status.
Status pr. 31te December 1924 stiller sig langt lysere end
Kasse- og Driftsregnskabet, for saa vidt der er en Formue
forøgelse paa Kr. 584,700, idet Kirkefondets Formue ved Ud
gangen af 1924 var Kr. 3,722,800 mod Kr. 3,138,200 ved Ud
gangen af 1923. Forøgelsen hidrører hovedsagelig fra, at der
er tilkommet 3 nye Kirker, nemlig Filips, Hans Tavsens og
Hans Egedes. Men paa et mindre Beløb nær er Formuen
baandlagt i Bygninger og Grunde og kan derfor ikke frigøres.
En Hovedaarsag til de store Vanskeligheder paa Driften
er utvivlsomt Kirkesagens store og lykkelige Vækst, efter at
Kirkefondets Hjælpeindsamling er begyndt at virke, thi der
ved forøges Udgifterne, der skal afholdes af Hovedkassen,
saasom til Køb af nye Kirkegrunde og Tilskud til de unge,
nye Menigheder i de første vanskelige Aar. Og Indtægterne
har ikke holdt Skridt med Forøgelsen i Udgifterne.